Fra Anders Borgens Publikationsliste

Internetadresse: http://www.agsci.kvl.dk/~anboj5/webdok3.htm


Vend tilbage til:.

Publikationslistens indholdsfortegnelse:

1998

1997

Forsiden


Hovedparten af bejdsemidlerne er overflødige

Indlæg til Landbrugsmagasinet af Anders Borgen





På Planteværnskonferencen den 7-8 marts 1995 havde jeg et indlæg om alternative bejdsemidler. Dette indlæg blev anmeldt her i avisen af journalist pe, som på baggrund af mit indlæg opfordrer til en debat om bejdsemidlernes giftighed. En sådan deltager jeg selvsagt gerne i, og vil derfor indlede med at fortælle, hvad der er min bevæggrund til at begynde at lede efter alternative midler til bekæmpelse af frøbårne sygdomme.

For lige kort at repetere: Mit hovedbudskab ved konferensen var, at langt hovedparten af bejdsemidlerne er overflødige, simpelthen fordi såsæden normalt slet ikke er inficeret med sygdomme. Der findes udmærkede metoder, der kan afgøre, om et kornparti er inficeret med sygdomme eller ej, og jeg mener, at det ville være oplagt at undersøge behovet for bejdsning, inden man udfører bejdsningen. Dette sker ikke i øjeblikket.

Dansk Familielandbrug har jo som en af sine mærkesager, at landbrugsproduktionen skal gøres mere lysegrøn, og her er et område, hvor det vil være forholdsvis uproblematisk at nedsætte pesticidforbruget ved at gå fra plan-behandling til behovs-behandling. Det ville derfor være en god politisk opgave for Familielandbruget at tage fat på, hvis man mener det alvorligt med at ville bidrage til fjernelse den overflødige del af pesticidforbruget.

På konferencen, og også i pes anmeldelse blev spørgsmålet stillet, om bejdsemidlerne nu også er så miljøuvenlige, og dermed om det overhovedet er relevant at begrænse forbruget.

For det første vil jeg generelt sige, at syntetiske pesticider alt andet lige er uønskede i naturen. Den del af pesticidforbruget, der ikke er noget behov for, mener jeg derfor man bør undgå, næsten uanset hvilket middel der er tale om.

Derudover mener jeg dog heller ikke, at bejdsemidlerne er miljømæssigt uskadelige, så også af den grund mener jeg, at man skal begrænse forbruget mest muligt.

Bejdsemidler og vandmiljøet

Manep indgår som aktivstof i flere bejdsemidler, som er anerkendt i Danmark, og Manep er fundet i grundvandet i Holland. Man har ikke undersøgt, om Manep også findes i dansk grundvand, men jeg tror ikke at jordbunds- temperatur og nedbørforholdene er så forskellige i Holland og Danmark, at Manep ikke også kan nedvaskes i Danmark.

På denne baggrund mener jeg, at der er risiko for udvaskning af i hvert fald disse bejdsemidler til grundvandet. Jeg kender ikke noget til risikoen for udvaskning af de bejdsemidler, som ikke indeholder Manep. Dette gjorde jeg også opmærksom på ved konferencen.

Et af de stoffer, som ikke indeholder Manep er Sibutol LS 280. Dette er det alt dominerende bejdsemiddel i venterhvede. Dette stof vurderes af Miljøstyrelsen som så skadeligt for vandmiljøet, og risikoen for spredning til vandmiljøet så stor, at det er forbudt at udså bejdset korn nærmere end 10 meter fra grøfter, vandløb og søer. Jeg har tillid til, at Miljøstyrelsen ikke indfører en sådan begrænsning for sjov skyld, men ud fra en saglig miljømæssig vurdering. Jeg har dog aldrig oplevet, at nogle landmænd køber ubejdset såsæd til at så ud på de nederste 10 meter af marken, så langs de to bredder på de ca 30.000 km danske vandløb, og langs bredden af søer og vandhuller, vil jeg vurdere, at der ulovligt og til skade for miljøet bliver sået Sibutol-bejdset hvede i 5-10.000 ha. Alene dette omfang bør kunne begrunde, at man tager problemet op til overvejelse.

Miljøstyrelsen har i rapport fra 1989 fastslået, at hovedparten af bejdsemidlerne er skadelige for de frøædende fugle, og der er ingen stoffer i bejdsemidlerne, der får fuglene til af fravælge det bejdsede korn. Dette passer udmærket med, hvad jeg selv og sikkert også mange andre har oplevet, at der i laden i såtiden, hvor der ofte ligger bejdset såsæd fremme, ofte kan findes døde gråspurve. Også fasaner kan godt lide bejdset korn, og da jagten starter 1. oktober, netop på det tidspunkt, hvor hveden lige er sået, ville det undre mig, hvis der ikke i fasanstegen er rester af bejdsemidler. Dette er mig bekendt ikke blevet undersøgt, men det er alligevel tilstrækkeligt til at få mig til at mene, at hvis der ikke er behov for bejdsemidlerne, så synes jeg, at man skal lade være med at bruge dem. Og langt hovedparten af såsæden har som sagt ikke behov for bejdsning.

Jeg foreslog på konferencen, at hvis man ønskede, at bejdsemiddelforbruget skulle længere ned, d.v.s. også ønskede at undgå bejdsemidler i de kornpartier, hvor der var sygdomme til stede på kornet, så vil det være muligt at udvikle et bejdsemiddel på basis af f.eks. sennep, mælk eller ajle, da vore forsøg her på Landbohøjskolen viser, at det har næste lige så god effekt som de konventionelle bejdsemidler.

Dette forslag fik flere til at spørge, om ikke disse stoffer, hvis de havde lige så god effekt som svampemiddel, så ikke også var lige så miljøskadeligt.

Igen er det værd at gentage, at det korn, som ikke er inficeret, slet ikke skal behandles. Det drejer sig her kun om de få procent, som reelt har et bekæmpelsesbehov. Og her er jeg ikke bange for, at fasaner spiser noget, som jeg ikke har noget imod selv at spise. Heller ikke ajle- eller varmtvandsbehandlet korn har jeg i den forbindelse de store problemer med. Jeg er heller ikke bange for, at stoffer, som har været i eller på jorden i årtusinder, f.eks. sennep, mælk, pebberrod eller ajle, skulle udvaskes, hvis de anvendes i de meget små mængder, som der er tale om ved brug af et bejdsemiddel.

Det er ikke umuligt, at f.eks. sennepsbejdse kan skade nogle svampe, som lever i nærheden af frøet. Det kan f.eks. være mykorrhiza-svampe, som hjælper planterne med at optage fosfor fra jorden. Det er muligvis en af de bivirkninger, som de alternative midler kan have tilfælles med de konventionelle bejdsemidler. Og jeg vil ikke påstå, at de alternative er helt uden bivirkninger. Men bl.a. hvedens stinkbrand er en så alvorlig sygdom, at den skal bekæmpes på en eller anden måde, hvis den findes på kornet. Og hvis der ikke findes et middel helt uden negativ miljøeffekt, så må man i den situation vælge det middel, der medfører den mindste risiko.

Emnet om bejdsemidlernes skadelige effekt på kornets mykorrhiza-dannelse er meget dårligt belyst. Dette gælder også for de alternative midlers vedkommende. De naturligt forekommende stoffer bliver dog generelt langt hurtigere nedbrudt end de syntetiske. F.eks. har bejdsemidlet Panoctine 30 en halveringstid i jorden på 1-2 år. Panoctine 30 er efter Sibutol er det mest anvendte bejdsemiddel i vinterhvede. Jeg vil på denne baggrund formode, at problemet med negative miljøpåvirkninger på f.eks. svampofloraen vil være langt større ved brug af konventionelle bejdsemidler.