From Anders Borgens List of Publications

Vend tilbage til:./ Return to:


Visioner for forskningen i økologisk jordbrug

Af Lars Kristensen og Anders Borgen

I dag er der bred erkendelse af, at vores velfærdssystem også har en del uønskede (miljø)konsekvenser. Listen over systemets dårligdomme er tilsyneladende uendelig lang, og systemets utilstrækkelighed med hensyn til løsning af problemerne lammende stor. De fleste mennesker føler sig med mellemrum magtesløse. Hvert fremskridt følges lynhurtigt af to tilbageskridt, sortsyn og pessimisme florerer, for hvad i alverden skal vi stille op, hvordan skal udviklingen nogensinde vendes i en bæredygtig retning!?

Der er imidlertid også positive tendenser i tiden. Realiteten er jo, at listen af uafprøvede muligheder for en mere bæredygtig og retfærdig samfundsudvikling, er mindst lige så lang som den over systemets dårligdomme. Man kan med god grund argumentere for, at udviklingen allerede er vendt. Først og fremmest på grund af den spirende erkendelse af systemets utilstrækkelighed, som er første forudsætning for at tingene kan ændres. At økologisk jordbrug er i fremdrift, er kun ét blandt flere eksempler på, at flere og flere er villige til at sætte handling bag erkendelsen. Faktisk er der derfor al mulig grund til optimisme!

Den primære opgave, for den fremtidige forskning indenfor økologisk jordbrug, bliver at pege på de uafprøvede muligheder. Vi vil i denne artikel give nogle eksempler på, hvad vi ser som uafprøvede muligheder - og dermed som udfordringer for den økologiske forskning fremover.



I hvilken retning ligger "fremad"

Først er det på sin plads at stille spørgsmålet: Hvorfor er (landbrugs)forskningen ikke allerede idag indrettet, så den tænker fremadrettet? Svaret er, at det er den for så vidt også. Men spørgsmålet, og dermed problemet er: I hvilken retning ser vi "fremad" ligger? Og sagen er jo, at vi ikke hidtil har haft anden forestilling om "fremad", end at det er lig med økonomisk vækst. Så vel er forskningen fremadrettet - blot med de begrænsninger der gælder, når man bruger økonomiske kriterier. Det højt berømmede OPSVING illustrerer på bedste vis problemet med retningen på fremad. Opsvinget drives i høj grad af det øgede privatforbrug - måske i særdeleshed inden for bilbranchen. Og de færrreste kan vel få sig selv til at påstå at forbrugsøgning - og da overhovedet ikke inden for billismen - peger fremad, hvis det valgte kriterie er bæredygtighed. Økonomisk opsving fortolkes i reglen som udvikling der går fremad - spørg bare Nyrup. Ud fra bæredygtighedskriterier er den nuværende økonomisk vækst imidlertid lig med større hastighed i den forkerte retning.

figur

figurtekst: Principskitse af kriterier for vurdering af udvilingens "fremadretning". Opsving vurderes som yderligere vækst på den økonomiske akse. I fremtiden bør opsving vurderes i større grad vurderes ud fra drejningen i retning af den bæredygtige akse.

Spørgsmålet om forskning og økologisk jordbrug illustrerer denne problematik på glimrende vis. Det var ikke forskere, der fandt på økologisk jordbrug. Forskerne var tværtimod længe om at tage økologisk jordbrug op som arbejdsområde, og det er stadig kun en lille del, der beskæftiger sig inden for området. Det var derimod praktikere, der havde analyseret, erkendt og gjort op, at de ville vælge andre kriterier - bæredygtighed og økologi - som målestok for udviklingens retning, som igangsatte og udviklede økologisk jordbrug.

Da forskerne begyndte at interessere sig for økologisk jordbrug, var det i første omgang næsten udelukkende et spørgsmål om at finde ud af, hvad der foregik og hvordan man kunne løse de problemer, som økologiske jordbrugere havde/har med f.eks. ukrudt eller sygdomme. Forskningen har primært været beskrivende og dermed bagudrettet. Blandt andet via arbejdet med økologisk jordbrug er konturerne af den økologiske akse så småt ved at dukke op i horisonten. Selv som forskere er vi efterhånden i stand til at se i hvilken retning "fremad" ligger, og tiden er derfor inde til at se og arbejde fremad.

Landbrugs- og samfundsforskning

Landbruget er et spejl af det samfund, det eksisterer i - og omvendt. Landbrug er i høj grad et menneskeligt og kulturelt system. Derfor bør den menneskelige faktor i langt højere grad inddrages og nuanceres i landbrugsforskningen. Groft sagt bygger al landbrugsforskning i dag på én eneste præmis for så vidt angår den menneskelige faktor - at mennesket er landbrugssystemets manipulator, som kun har det ene formål at optimere det økonomiske udbytte af systemet. Denne stærkt forsimplede udgave af landmanden, kan hverken han eller forskningen være tjent med at køre videre på.

Den fremtidige forskning skal derfor ikke alene arbejde med biologiske og naturvidenskabelige emner, men også inddrage sociologiske aspekter af landbrugsproduktionen, f.eks. værdigrundlaget, og herunder det etiske grundlag for valg af produktionsform. Disse forhold har under alle omstændigheder stor betydning, for den enkelte såvel som for samfundets valg af produktionsformer i landbruget. Synliggørelse af disse områder er i særdeleshed vigtig for at fremme forståelsen mellem en hurtigt skrumpende del af befolkningen, som har personligt kendskab til landbruget, og den ligeså hurtigt stigende del af befolkningen, der ikke har.



Ruralisering og lokal selvforsyning

Urbaniseringen har præget samfundsudviklingen, og har parellelt med den økonomiske vækst været det altdominerende succeskriterie. I byen findes alt det attråværdige i det moderne samfund. Den negative konsekvens heraf er bl.a., at afstanden mellem, hvor fødevarer produceres og hvor de forbruges, er forøget drastisk. Derudover er det opland, hvorfra vi får vores fødevarer, dramatisk forøget, fordi vi skal have tomater og yoghurt med eksotiske tropiske frugter hele året. Dette system lægger beslag på (tiltagende) ressourcer, ofte ufornyelige og/eller forurenende (fossil energi kul til transport, emballering, opbevaring o.s.v.). Dette er helt klart en uacceptabel og uønsket udvikling, når vi tager udgangspunkt i bæredygtighedskriterier.

Derfor vi nødvendigvis inddrage en øget ruralisering - d.v.s. folk tilbage til landet og landdistrikterne - i den fremtidige strategi for udviklingen, da der bl.a. af ressourceøkonomiske årsager er et stort behov for større nærhed mellem produktion og forbrug. Ruralisering vil mange sikkert opfatte som urealistiske febervildelser fra naivismens overdrev, og karakteristisk nok findes ruralisering tilsyneladende heller ikke som begreb i det danske sprog. Ordbøgerne taler kun om urbanisering, hvilket dog ikke skal forlede en til at tro, at ruraliseringen bliver mindre nødvendig af den grund.

For samfundet som sådan betyder ruralisering og lokal selvforsyning bl.a., at vi må ophøre med at betragte landmændene som en anden gruppe - en gruppe udenfor resten af samfundet. Igennem nogle årtier har det moderne samfund bildt sig selv ind at landbrug og samfund var uafhængige størrelser. Idag ved vi, at den holdning er forkert, grundvandet tvinger os til at se den sammenhæng, som vi så længe har lukket øjnene for. I dag forvalter landmændene naturen og fødevareproduktionen for os, og de må - det forventer samfundet, justere deres opførsel, hvis de gør det utilstrækkeligt eller uansvarligt. I fremtiden vil landbruget og resten af samfundet (igen) blive skæbneforbundet på en måde, så man ikke kan forestille sig ændringer det ene sted, uden at det får konsekvenser det andet. Det bliver ikke længere dem og os - det bliver vi. Discountbølgen hærger fortsat, og samtidig er der stor forargelse over landbrugets brug af vækstfremmere i husdyrproduktionen. Det hænger ikke sammen, og forbrugerne er nødt til at se de nødvendige konsekvenser i deres eget forbrugsmønster. En af forudsætningerne for at det kan lykkes, er tættere kontakt mellem land og by.

For forskningen betyder ruralisering og lokal selvforsyning f.eks., at der fokuseres på, hvordan man inden for en given region, i samspil med de givne naturbetingelser, kan opnå en produktion, der tilfredsstiller befolkningens behov for alsidige fødevarer året rundt. Dette kan ses som en modsætning eller alternativ til en forskning, der opererer med produktudvikling i forhold til eksportmarkeder.

Idag sender vi svinekød, ost og fjerkræ til det meste af verden, hvorfra vi modtager en broget palet af specielt vegetabilske produkter - ris, kaffe, olie, frugter, proteinfoder, vin o.s.v.. Udfordringer for forskningen i forbindelse med lokal selvforsyning består bl.a. i, at substituere nogle af disse produkter med lokalt producerede alternativer - uden at det kommer til at betyde, at vi skal leve af bacon, fetaost og lørdagskylling. Her ligger masser af uafprøvede muligheder og venter på, at forskningen skal begynde at interessere sig for dem.



Rehabilitering af menneskelig arbejdskraft

Igennem de sidste 40 år er arbejdsstyrken i landbruget faldet med ca. 400.000 personer, til et niveau omkring 100.000 personer idag. Det er absolut nødvendigt, at vi i fremtiden får vendt den udvikling, således at vi får rehabiliteret den menneskelige arbejdskraft i landbruget. En sådan rehabilitering vil have mange fordele; ruraliseringen fremmes, forbruget af de forkætrede fossile brændstoffer reduceres, dels i landbruget og dels i transport af arbejdsstyrken. Pesticidforbruget kan ligeledes reduceres, og i den forbindelse er den aktuelle diskussion om forhøjelse af grænseværdierne for pesticiderne interessant. Motivationen skulle bl.a. være at sætte skub i udviklingen indenfor de kemiske industri, som i Europa angiveligt beskæftiger 37.000 personer. Ønsker man dermed at fremme beskæftigelsen viser disse tal, at der turde være mere indlysende alternativer end den kemiske industri!

En masse hårdt, lidet attraktivt og dårligt betalt arbejde er afskaffet som en del af det udviklingsforløb, hvor maskiner og "hjælpestoffer" har erstattet mennesker - og godt det samme. Men den indsats, der tidligere var menneskelig, er nu erstattet af en stor energitung teknologisk indsats. Kun folk med udpræget hang til teknologiske fix kan tro, at vores miljø- og energiproblemer kan løses uden at genindføre den menneskelige faktor som ressource i (landbrugs)produktionen. Dertil kommer vores permanente arbejdsløshedsproblem, som ihvertfald heller ikke afhjælpes via yderligere skridt af teknologiens og rationaliseringens vej.

Landbrugets direkte energiforbrug udgør kun en beskeden del af vores samlede energiforbrug (ca. 4%) (1). Hertil kommer energiforbrug ved kunstgødningsfremstilling og andre eksterne energiudgifter (maskiner m.v.). Således er landbrugets totale energiforbrug omkring 10% af landets samlede energiforbrug. Idag er landbruget netto-energiforbruger. Landbrugsproduktionen forbruger altså mere energi i form af olie, el, gødning, maskiner og foder, end det leverer i form af fødevarer til mennesker. Forholdet mellem udbytte og indsats ligger omkring 1:1 (2), dog uden at der er indregnet energiforbrug til produktionen af det importerede foder. Bemærkelsesværdigt i betragtning af, at fotosyntesen i landbrugsafgrøder er langt det væsentligste område, hvor vores primære energikilde solen, direkte kan omdannes til fødevarer for mennesker.

Problemet er dels, at energiforbruget forurener, dels at der er behov for energien i andre samfundsaktiviteter. Eller for den sags skyld i andre områder af verden, hvor energiindsatsen i landbruget i dag er meget lav. Denne situation er selvfølgelig helt uholdbar ud fra en bæredygtighedsmæssig betragtning.

I forhold til energispørgsmålet er det økologiske jordbrug bedre, omend regnskabet afhænger meget af i hvilken udstrækning systemet baseres på kunstvandning og kunsttørret foder (3,4), samt af hvilken foderselvforsyningsgrad de økologiske systemer baseres på fremover (5). Efter vores vurdering er det økologiske jordbrug ikke tilstrækkeligt meget bedre end det konventionelle, vurderet ud fra energimæssige bæredygtighedskriterier. Der er derfor behov for yderligere udvikling og forbedring på energiområdet.

Der er grund til at forvente, at ruralisering og rehabilitering af menneskelig arbejdskraft vil forbedre vores samlede energiregnskab betydeligt, udover den direkte effekt i landbrugssystemet, omend det vigtigste element i landbruget energiregnskab nok ligger husdyrproduktionens størrelse. Dertil kommer de sociale og kulturelle gevinster ved en større landbefolkning - på de enkelte gårde såvel som i lokalsamfundet. Denne udvikling er helt sikkert ikke umiddelbart forestående! Men diskussionen om at overflytte beskatningen fra arbejdskraft til ressourcer viser, at udviklingen er i gang.

For forskningen betyder øget fokusering på den menneskelige arbejdsindsats, at glemte og/eller uudnyttede muligheder i landbrugsproduktionen må undersøges og udvikles. Nogle få eksempler kan være: reetablering af levende hegn, integration at husdyrerne i sædskiftet, produktion af halvfabrikata på gårdene - ting som alle er mere arbejdskrævende.

Udenfor den primære landbrugssektor er en konkret måde at starte denne udvikling på, at udbygge overvågnings- og analysesystemer, hvor menneskelig arbejdskraft (til at gennemføre analyser eller overvågning) f.eks. erstatter indsatsen med pesticider.

Forsøgsgårde

I dag står debatten om, hvorvidt der skal oprettes en økologisk forsøgsgård i Danmark. Dette synes at være et noget beskedent ambitionsniveau. Der bør i stedet satses langt mere offensivt, hvis ønsket om økologisk og bæredygtig udvikling skal tages alvorligt. Vi foreslår derfor, at der oprettes 275 lokale forsøgsgårde - én pr. kommune eller anden "passende" definition af lokalsamfund.

Disse forsøgsgårde skal ikke have andre bundne opgaver end den ene der hedder - økologisk, socialt og bæredygtigt landbrug og lokalsamfund i et 20-årigt perspektiv. Udgangspunktet skal være at udnytte de naturgivne ressourcer, samt de personlige interesser og forudsætninger. Her skal en lille gruppe forskere, landmænd, rådgivere og lokalsamfundet i samarbejde definere opgaverne. Regelmæssige møder og direkte indflydelse sikrer ansvarligheden og kontinuiteten. Så stort et antal forsøgsgårde vil i løbet af en årrække akkumulere en skatkiste af erfaringer og forslag til, hvordan landbruget kan gribes an i fremtiden, og dermed udgøre en dynamisk faktor i landbrugets udvikling. Resultater og erfaringer indgår i et fælles databasesystem som alle forsøgsgårdene kan trække på, men også de selvstændige landmænd, som ønsker inspiration til omlægning.

Drivkraften bag de lokale forsøgsgårde skal være, at inddrage de direkte involverede i udviklingen af landbrugets fremtidige rolle via en reel indflydelse. Derved opnås for det første et hav af kvalificerede idéer, samt en større interesse, forståelse og motivation for at indføre ændringer på egne bedrifter og i egne husholdninger. Dernæst genskabes kontakten mellem landbrug og samfund på en konkret måde, som aldrig kan erstattes af nok så mange informations- og annoncekampagner.

I denne form for forskning udgør publikation af resultater i internationalt anerkendte tidsskrifter selvsagt ikke et succeskriterie! Derimod vil omtale i lokalaviser og antal besøgende skoleklasser eksempelvis udgøre et langt bedre evalueringsgrundlag.



Diversifikation af landbrugssystemet

Forskningen i økologisk jordbrug har som tidligere nævnt indtil nu taget udgangspunkt i at løse de problemer, som de økologiske landmænd havde og har. Denne synsvinkel på forskningen tager sit udgangspunkt i, hvordan praksis i økologisk jordbrug er eller har været. Men hvem siger, at eksisterende praksis er radikal nok, tager dybt nok om problemets rod, og fostrer tilstrækkeligt visionære idéer og løsninger?

Der er meget der tyder på, at det ikke forholder sig sådan. Måske er energispørgsmålet som tidligere nævnt det mest nærliggende eksempel på, at økologisk jordbrug som det defineres idag ikke er svaret på alt. Det skal i parentes bemærkes, at vi har den allerstørste respekt for økologisk jordbrug af idag, og for dem der har formet det grundlag, som økologisk jordbrug praktiseres på. Men at tro at dagens praksis er det ultimative svar på landbrugets problemer vil være naivt, og desuden en hån mod de dynamiske grundprincipper i den økologiske idé. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter med at sætte pejlemærker tilstrækkeligt langt ud i horisonten. Øget diversifikation indenfor landbrugssystemet er en uudforsket mulighed, som forskningen kan tage op.

I dag er økologisk jordbrug i lighed med konventionelt i de fleste tilfælde et specialiseret produktionssystem, der kun udnytter et fåtal af de nicher og muligheder, der findes inden for systemets rammer. Karakteristisk nok taler vi om produktionsgrene - planteproduktion, husdyrbrug o.s.v.

Husdyrenes direkte integration i planteproduktionen er meget lidt undersøgt og anvendt. Hvordan kan husdyrene f.eks. integreres i jordbehandling, ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse? Her ligger et stort og uudforsket forskningsområde, og vi tror oven i købet, at der tillige ligger et stort potentiale for bæredygtige forbedringer her.

Andre eksempler som kan nævnes er udvikling af blandingskulturer, der i tid og rum udnytter forskellige egenskaber ved økosystemet, f.eks. plantagedrift i kombination med have- og landbrug (agroforestry).



Recirkulering af affald

Samfundet har et affaldsproblem og landbruget har et næringsstofproblem. Landbrugets problem løses ved at bruge kunstgødning, og samfundets problem løses langt hen ad vejen ved at lukke øjnene. At de to problemer er opstået, er endnu et eksempel på, at vi har ignoreret sammenhængen mellem landbrug og samfund, og det mærkes f.eks. på fosforbalancen i økologisk jordbrug.

Landbruget sælger produkter til byerne, her placerer menneskene gode økologiske næringsstoffer i vandskyldende toiletter, drikkevand vel og mærke, hvor de blandes op med industrielt spildevand og forurenes med diverse tungmetaller og andet godt, hvorved der er skabt et affaldsproblem. Landmændene er med god grund skeptiske overfor at modtage denne tvivlsomme coctail.

Så længe den praksis fastholdes, kan systemet aldrig komme til at hænge sammen på en bæredygtig måde. Her ligger en stor udfordring for udviklingen af det økologiske jordbrug. Affaldshåndtering i byerne er ikke traditionelt en disciplin indenfor jordbrugsforskningen, men det er nødvendigt at samtænke de to problemer, for derigennem at skabe en såkaldt alle-vinder situation. Og herved bliver affaldshåndtering et enme som jordbrugsforskningen nødvendigvis må tage op.

Det er foreslået, at industrien skulle være forpligtet til at tage embalage og restprodukter retur, for herigennem at motivere til besparelser og større ressourceeffektivitet på området. På samme måde kunne man forestille sig, at landbruget var forpligtet til at modtage restprodukter fra fødevarekonsumeringen. Det ville i høj grad motivere til, at der blev forsket og udviklet i metoder, som sikrer effektiv recirkulering af næringsstoffer af høj kvalitet til gødningsanvendelse på landbrugsjord.



Hvordan komme videre?

Vi forventer, at alt landbrug indenfor en overskuelig årrække (omkring en generation) vil være tæt på det vi kender som økologisk idag. Dermed vil landbrugsforskning og økologisk landbrugsforskning også blive synonymer. Men den udvikling, som er sat igang med det økologiske jordbrug, bør ikke stoppe hermed. Vi mener at forskningen bør tage udfordringen op, således at den ikke i samme grad "tages på sengen", som det var tilfældet med det økologiske jordbrug. Der er derfor brug for nyorientering.

De her anførte eksempler viser, at landbrugsforskningen ikke bør "være sig selv nok", og udlukkende fokusere på landbrug. Landbrugsforskning som skal pege i retning af økologisk og socialt bæredygtige løsninger, må nødvendigvis inddrage samfundsmæssige problemstillinger, som traditionelt ligger udenfor landbrugsregi. Landbrugsforskningen er ikke i stand til at klare dette alene. Den må nødvendigvis alliere sig med forskningsområder og interessegrupper såsom f.eks. sociologi, administration, historie og græsrodsorganisationer. Det er landbrugsforskningen ikke vant til, og der er meget at lære.

Men den allerstørste hurdel er at nok indse, at landbrugsforskningen påvirker udviklingen uanset hvad den gør. Konsekvensen er nemlig, at man må tage valg om hvilken retning vi ønsker udviklinge skal tage - både som faggruppe og som enkeltperson.

Denne nødvendige tværfaglighed er imidlertid helt uopdyrket land indenfor landbrugsforskningen. Mange er idag parat til at påtage sig sig disse opgaver. Men der kræves institutionelt og politisk mod til at gøre det, og tage chancen - eller løbe risikoen om man vil - og bevæge sig ind på ukendt område. Her er der brug for både pres og støtte fra befolkningens side. Men der også brug politisk forståelse og prioritering, herunder økonomisk støtte. Ellers forbliver alle de pæne ord man kan læse i diverse handlings- og strategiplaner varm luft.



Litteratur

1 Landøkonomisk oversigt 1992

2 Schroll, H. (1994):

3 Vester, (1995)

4 Kristensen, E.S. (1994)