From Anders Borgens List of Publications

Vend tilbage til:./ Return to:


Debatindlæg til Landbrugsmagasinet

Overskrift kan f.eks. være:

Hvem har økonomiske interesser i bejdsemidler?





Ejvind Rubæk fra kemikaliekoncernen Cillus har udsendt en pressemeddelelse til landets aviser og tidsskrifter, hvor han nedgører min forskning og mistænkeliggør mine hensigter på en måde, som heldigvis er sjælden, selv når man tager i betragtning, hvem det kommer fra. Pressemeddelselsen er her i avisen bragt under titlen "Forsker i pengenød - et læserbrev".

Det er pudsigt, at netop kemikaliebranchens mand inddrager de økonomiske interesser i diskussionen om landbrugets pesticidanvendelse. Som en af de førende firmaer i salget af bejdsemidler, er Cillus' økonomiske interesser i forfølge mig, når jeg stiller spørgsmålstegn ved den udbredte anvendelse af bejdsemidler vel så indlysende, at det skulle være overflødig at komme nærmere ind på. Jeg må antage, at når Rubæk kredser om de økonomiske interesser skyldes det, at han enten ikke kan, eller ikke vil forholde sig til det egentlige budskab: at korn, der ikke har behov for det, i dag bejdses overflødigt.

Det kan da godt være, at forskere indenfor mit felt generelt er i pengenød, eftersom kun 1-2% af landbrugsforskningen bruges til forskning i økologisk jordbrug. Sammenlignet med hvad der bruges til forskning i de produkter som Cillus producerer er det selvfølgelig pebbernødder, men det er nu ikke derfor jeg går ind i debatten om landbrugets pesticidanvendelse. Da jeg selv arbejder med udsædsbårne sygdomme, kan jeg vel næppe skade mine egne interesser mere, end ved at gøre opmærksom på, at der rent faktisk kun meget sjældent er brug for bekæmpelse af dem.

Hermed håber jeg at kunne lægge låg på den usaglige og ufrugtbare del af debatten, og vil herefter følge op på de få påstande i pressemeddelsen, som kan danne basis for at fortsætte debatten på et seriøst grundlag.

Rubæk skriver, at bejdsemidler bruges forebyggende for at bekæmpe sygdomme, som ikke kan bekæmpes senere i vækstsæsonnen. Det gælder f.eks. stribesyge i byg. Bortset fra, at f.eks. brunplet og bladplet godt kunne bekæmpes senere i sæsonnen, så er vi på dette punkt altså enige om bejdsemidlernes funktion i dyrkningen, og i hvert fald for stribesyge er det rigtigt. En bygkerne er enten inficeret eller ikke inficeret. Planter fra raske kerner kan aldrig komme til at udvikle sygdommen. En del af de inficerede kerner risikerer ved tidlig såning at udvikle sygdommen, og hvis den først gør det, vil den visne væk omkring skridning, og der vil derfor ikke komme nogen kerner på den plante. Til gengæld kompenserer de øvrige planter lidt i kernefyldningsperioden, så udbyttetabet vil være omkring 0,7% for hver procent planter, der har udviklet sygdommen.

Plantedirektoratet har i dag gode analysemetoder, der kan afgøre, hvor mange procent af kernerne der er inficeret med f.eks. stribesyge. Det er derfor ganske simpelt at foretage en analyse, der kan afgøre, om der er risiko for at udså partiet uden at bejdse. Hvis analysen viser, at ingen kerner er inficeret, så er der ingen risiko for angreb i marken, for sygdommen kan, som Rubæk selv skriver ikke komme fra andre steder end såsæden.

For nogle andre sygdomme, f.eks. bladplet og brunplet, kan angreb godt komme senere i sæsonnen. Men mod disse sene angreb virker bejdsemidlerne ikke. Heller ikke for disse sygdomme tjener det derfor noget formål at bejdse sunde kornpartier.

Bejdsemidler skal derfor bruges til at forebygge mod sygdomme i de kornpartier, hvor der er inficerede kerner; men ikke i de partier, hvor der ikke er nogen inficerede. Det tjener intet formål, og er der kun til skade, økonomisk og miljømæssigt.

I Landbrugsmagasinet beskrev jeg en række negative bivirkninger ved bejdsemidlerne. Og jeg kan godt nævne flere, hvis der skulle være interesse for det, for det emne er ikke uddebateret. Når jeg gjorde det, så er det ikke fordi jeg mener, at bejdsemidlerne er værre end andre pesticider. For det tror jeg ikke, at de er, generelt set. Det er jo stort set de samme aktivstoffer, som findes i de øvrige svampemidler. Jeg gjorde det, fordi der tilsyneladende har bredt sig den modsatte opfattelse, nemlig at bejdsemidlerne er uskyldige, og at det derfor ikke gør noget, at man bruger dem kritikløst, også selv om der ikke er brug for dem. Rubæk er en typisk eksponent for dette synspunkt.

Men det er forkert.

Bejdsemidler skal behandles med samme omtanke som andre bekæmpelsesmidler, og det vil sige kun, når der er brug for dem. Plantedirektoratets undersøgelser og også vore egne fra Landbohøjskolen viser, at det er ret sjældent, at der faktisk er brug for dem. Der er typisk behov for bejdsning i omkring 10% af kornpartierne afhængigt af vejret det foregående år. Man kan derfor ikke kalde det omtanke, når over 90% af kornet bejdses hvert år.

Rubæk har tilsyneladende læst nogle forkerte tal i en avis, og forsøger i pressemeddelsen at lægge mig ordene i munden. Jeg har ikke udtalt mig om de tal han refererer, og vil derfor ikke kommentere det yderligere bort set fra, at det for så vidt er underordnet i denne sammenhæng, om der bruges 111 tons bejdsemiddel, eller om tallet er et andet. Selv om nogle midler kan have effekt ved et forbrug på kun 7 gram pr/ha, så er det 7 gram for meget, hvis der ikke er behov for det. Og hverken miljøet eller landbrugets image kan leve med, at der bruges pesticider, som der ikke er behov for.

Oplysning om det relle behov for bejdsning er den største trussel mod afsætningen af Cillus' bejdsemidler. Det ved deres direktør og det er nok derfor han vil forfølge enhver, der gør opmærksom på, hvor lille behovet egentligt er.