Fra Anders Borgens Publikationsliste

Internetadresse: http://www.agsci.kvl.dk/~anboj5/webdok3.htm


Vend tilbage til:.

Publikationslistens indholdsfortegnelse:

1998

1997

Forsiden


Anders Borgen og Karsten Rasmussen: Dyrkning af økologiske sætteløg. Afløsningsopgave i grønsagsdyrkning. KVL 1990. 26 sider.





Forord

Vi har valgt at beskæftige os med dette emne af flere grunde. For det første findes der ikke nogen dyrkningsvejledning for økologisk avl af sættelæg, og da vi forventer at en sådan produktion på et tidspunkt vil komme op at stå, regner vi arbejdet for nyttigt. For det andet mener vi, at det er inkonsekvent, at økologiske jordbrugere idag bruger traditionelt avlet læggemateriale, og vi vil med dette gerne være med til at forbedre grundlaget for en revurdering af, hvorvidt det stadig skal være tilladt, at

benytte traditionelt avlede sætteløg til avl af økologiske spiseløg.

Der avles i Danmark godt 900 ha med løg, og af dem er ca 25% avlet af sætteløg (Øllgaard 1989). I det alternative jordbrug dyrkes der ca 40 ha løg (Dybgård 1988) og af dem er 80-90% avlet ud fra sætteløg (Korsgård 1989). En del af forskellen i forholdet sætteløg/såløg kan forklares ved, at der ikke i det alternative jordbrug er nogen industriavl, og da en sådan ofte er baseret på såløg kan lidt af forklaringen ligge her, men det skyldes også, at de økologiske og biodynamiske avlere lader det traditionelle jordbrug klare den vanskeligste del af løgavlen, nemlig etableringsfasen.

For at forstå problemerne med den specielle behandling som sætteløg skal have er det nødvendigt at vide noget om løgs fysiologi. Derfor indleder vi med dette emne. Denne del er skrevet af Karsten. Anden del, der handler om dyrkningen, er skrevet af Anders.













Allium kepa`s fysiologi



Dyrkning af sætteløg

Princippet i sætteløgsproduktion er, at man sår løgfrøene så tæt, at hver enkelt løg underudvikles og kun bliver småt ved afgroning.Man kan ikke få den samme virkning ved at afkorte vækssæssonen, da man så ikke får en naturlig afgroning, og man kan heller ikke dyrke den som "efterafgrøde", da den kræver lange dage for at danne løg. (Der kunne ellers være fordele forbundet med sensommer/efterårsvækst, da der er et lavere ukrudtstryk på denne årstid, men det vil kræve, at man "narrer" plantens fytokromsystem f.eks. med lysbomber som det nogle steder praktiseres i sukkerrørproduktionen for at forhindre blomstring. Men det vil kræve yderligere undersøgelser)

Sætteløg har i det store hele de samme eller lidt lavere krav til jord og gødskning som spiseløg. D.v.s. en middeljord JB 4-6, pH 6,5-7,5 og middelhøje gødningstal(Korsgård 1988).

I traditionel avl gødes der med 5-600 kg NPK 14-4-17, hvilket svarer til et kvælstoftilskud på knap 80 kg N. d.v.s. nogenlunde det samme kvælstofniveau som byg, men den er mere følsom overfor overgødskning på det forkerte tidspunkt. Ved højt kvælstofindhold (og anden salt tryk) kan der opstå spireskader, og hvis der er for meget kvælstof tilbage ved afgroning, får man forsinket afgroning og langhalsede sætteløg, der er uanvendelige og har dårlig holdbarhed p.g.a. et lavt tørstofindhold. Fosfortilførslen bør nok være større end fraførslen, da løg har et dårligt udviklet og øverligt rodsystem. Fosformangel giver langhalsede løg (Jørgensen 1982).

Såning bør ske omkring første maj. Man kan enten så ved bredsåning med kørespor. D.v.s. 1,5 meter brede bede som anlægges mellem traktorhjulene. Eller også kan de sås i tætte enkelt- eller dobbeltrækker. Rækkesåning har den fordel at man kan rense afgrøden i vækstsæssonen, og desuden skaber man et bedre mikroklima, så man begrænser faren for svampeangreb. Tilgengæld er man så nød til at radrense, og man skaber bedre æglægningsbetingelser for løgfluer og agerugler. Løgfrø koster 640-1165kr pr kg for normalfrø afhængig af sort, mængde og firma (Dæhnfeldt 1989 + Skjøtt 1989 ). Man ønsker en plantebestand på 15 mill planter/ha ved bredsåning (Bangelund 72), hvilket er ca 10 gange normal udsædsmængde, og med en markspiring på 40-70% og 250.000 frø pr kg, giver det en såmængde på 85-150kg/ha og en pris på 54-175000kr/ha. Ved rækkesåning bliver sår man noget mindre ud 55-60kg pr ha, ved såning med 50cm rækkeafstand i 3-dobbelte rækker (Jacobsen 1989). Det er altså en klæggelig investering man skal ud med, og en flerårig erfaring med at så spiseløg vil jeg betragte som en absolut forudsætning. Med en så stor investering må der heller ikke spares på den tekniske side af sagen. Et godt forarbejdet såbed, der giver en jævn fremspiring, og en såmaskine, der kan lave et godt arbejde må bestemt tilrådes.

Ukrudtsbekæmpelsen er vanskelig i sætteløgproduktionen. Løg er generelt en uheldig kombination af at have en dårlig konkurence og en dårlig tolerence overfor ukrudt. Simpelthen al ukrudt skal væk fra afgrøden, og der er ikke mange muligheder, når først afgrøden er etableret. Jorden skal ved grundige jordbearbejdninger året(årene) i forvejen så marken er fri for flerårigt ukrudt. Såningen er lidt senere end spiseløg,og man har derved mulighed for at harve lidt mere frøukrudt ihjæl. Det er dog en forudsætning, at der er fugtighed tilbage i jorden ved såning.Dette kan eventuelt etableres med vanding. Bortset fra radrensning i rækkesåede løg, er fladebrændeng lige før fremspiring og/eller på kimbladets "nakkestadie" lige inden denne går over i "piskestadiet", den sidste mulighed for rationel ukudtsbekæmpelse, da løg i så tæt bestand ikke udvikler det beskyttende vokslag, der i normal løgproduktion muliggør senere flammebehandlinger. Håndlugning efter dette tidspunkt er ikke heldig, da planterne står meget tæt og let skades, enten ved at blive revet op eller man skader toppen, der er meget sprød og let går i stykker.

Af sygdomme i sætteløg er hvidråd (Sclerotium cepivorum) absolut den vigtigste, da den ikke spreder sig med hverken frø eller vind, men først og fremmest med sætteløg. Den er under offentlig bekæmpelse, og alle marker med sætteløg til videresalg bliver kontroleret af Statens Plantetilsyn. Det er den hyppigste årsag til kassation af stikløg-afgrøder. Ofte kasseres omkring 10% af avlerne, fordi der konstateres mere end de 0,5% angreb, der er den tilladelige grænseværdi. Angrebet er værst under tørre forhold. Et tidligt angreb er ofte det værste, men et senere angreb kan være skjult og derfor farligt. Angreb i sætteløg er ofte skjult, og handel med sætteløg er derfor lidt af en tillidssag. Det viser sig først ved gule bladspidser og slappe blade. I jorden udvikles et hvidt mycelium, og af dette sorte sclerotier på 0,2-0,5mm, der har en imponerende overlevelsesevne i jorden. De kan antagelig være spiredygtige i omkring 20-25 år (Nielsen 1984) og enkelte forfattere nævner helt op til 50 år. Det er således meget væsentligt ikke at få en opformering i marken, da man "aldrig" kommer af med den igen, og en kasseret afgrøde er en alvorlig bet at få. En egentlig bekæmpelse er ikke mulig i hverken traditionel eller økologisk avl, men hvis man konstaterer et angreb kan man rede afgrøden ved at grave de syge planter op, og fjerne jorden de har groet i. D.v.s. i hvert fald et spadestiks dybde og 0,5-1 meter uden om. Det er vigtigt ikke at komme til at spilde noget af den inficerede jord under transporten, så den bør puttes i plastikposer på stedet og transportes på f.eks. gummivogn væk, og helst steriliseres så hurtigt som mulig. Man bør gå jævnlige ture i marken for at konstatere et angreb så tidligt som muligt, da den breder sig hurtigt. Spredningen er ofte lokal, da svampen ikke danner spore, men med jordbehandling kan infektionen spredes til hele marken og andre arealer (Nielsen 1987). De fleste anbefaler et sædskifte på 5-6 år i spiseløgavl, men da den økonomiske risiko i sætteløgavl er større, er det nok rimeligt at lægge et par år oven i for en sikkerhedsskyld. Nielsen 1987 anbefaler kun at dyrke sætteløg i jomfruelig jord, og de fleste avlere er gået over til dette. Hvidråd angriber især sætteløg af kepaløg (T. Jacobsen 1989), men den går også på andre alliumarter. Sclerotierne spirer, når de stimuleres af aromastoffer fra planten. Dette kan udnyttes til bekæmpelse af svampen, ved at man nedfælder naturligt eller syntetisk løgaroma i jorden på et tidspunkt, hvor der ikke gror alliumarter på arealet. En stor del af sclerotierne vil så spire og derefter dø i mangel af værtsplanter. Det kunne i denne forbindelse også være interessant at afprøve om industrielt løgaffald så som snittesaft eller tørre løgskæl har den samme virkning. Det har også vist sig at visse planter kan aktivere svampens spiring uden at kunne nære svampen. Det drejer sig bl.a. om kløver, kål og hør, som jo ikke er sjældne at finde i almindelige økologiske sædskifter (Laursen 1985).

Løgskimmel (Peronospera destructor) er en ægsporesvamp, der danner først lyse, senere violette skimmelovertræk på blade og stængler. Sene infektioner danner runde-aflange bladpletter, der gennemvokser hele bladet således, at den yderste del af bladet hænger slapt ned. Løgskimmel kan smitte fra inficerede planterester, og ægsporene kan overleve i jorden i op til 6 år.(Nielsen 1987 skriver at svampen kun kan leve i levende plantemateriale, og ikke kan overføres fra år til år). Desuden frigøres der konidier, som spredes med vinden, så den kan ikke betegnes udelukkende som en sædskiftesygdom. I en så tæt afgrøde som sætteløg er planterne mere modtagelige for svampesygdomme som løgskimmel og løggråskimmel bl.a. på grund af et reduceret vokslag, og et for svampe gunstigere mikroklima. Angrebne planter bør destrueres for at forhindre spredning. Under opbevaringen trænger svampen ind i løget, der bliver blødt, indskrumpet og til sidst helt rådent. Smittede løg kan i nogen grad befries for angrebet, ved at opbevares i 40 C i 1-1,5 døgn. Denne varmebehandling er lovpligtig for at forhindre spredningen af sygdommen til spiseløgavlen (Regler for avlskontrol af planter). Man skal være meget forsigtig med at temperaturen ikke kommer for højt op, da løgene herved skades. De fleste traditionelle avlere undlader denne behandling, da man har tilstrækkelig kontrol med svampen ad kemisk vej, og risikoen for varmeskade derfor bliver for stor i forhold til gevinsten (Anomym 1989). Hvis den foretages umiddelbart efter optagning er den tillige effektiv overfor løggråskimmel og forhindrer stokløbning. I marken må der kun findes 2% angreb (Bekendtgørelse om planter til plantning). Dette krav giver sjældent anledning til kassation i konventionel avl, hvor der ofte sprøjtes hver anden uge imod sygdommen, men når denne behandling udelades kan den meget vel gå hen at blive et problem. I marken kan angreb forveksles med løggråskimmel og løgmosaik virose. Under opbevaringen kan den forveksles med penselskimmel (Penicilium spp.), der også giver bløde skrumpne løg (Hellmers 76 s.101-103 + Jørgensen 1982 s. 270-271).

Statens regler tilader anvendelse af svovl mod svampesygdomme i frugtplantager (bekendtgørelse nr.830 1987) og L.Ø.G.`s regler giver mulighed for dispensation til anvendelse af svovl i en 0,6% opløsning mod svampesygdomme.

Løggråskimmel skyldes flere Botrytis arter bl.a. Botrytis allii, B. squamosa og B. cinerea og kan være meget alvorlig.(Nielsen 1987) Symtomerne optræder ofte først på lageret, men infektionen er sket tidligere. Det viser sig ved at løgskællene, ofte kun det yderste, bliver brune og vanddrukne, senere forekommer sorte sclerotier (Jørgensen 1982 s.271). Infektionen opstår som regel ved såring af planten i den sidste del af vækstperioden og under optagningen, hvorfor man bør behandle løgene forsigtigt og sørge for at løgene bliver varmebehandlet, og hurtigt og grundigt nedtøret efter optagning. Løgsorter med røde eller gule skæl er mere resistente end hvidskællede. Det skyldes at de indeholder nogle fenoler, der er giftige overfor løggråskimmel og flere andre patogener (Smedegård-Petersen 1985). Hvis forbrugerne vil acceptere den, vil det således være en fordel at dyrke løgsorter, hvor i det mindste de yderste skæl er farvede.

Fusarium sp. angriber som sædskiftesygdom, og ytrer sig ved råd i rodkagen. Det optræder ofte i pletter i marken med bestemte jordbundsforhold, muligvis ved dårlig jordstruktur (Korsgård 1988 + Jørgensen 1982).

Løg-mosaik virose er en sygdom som man ikke kan gøre så meget ved, men som ikke må være i sætteløg, da den kan overføres til spiseløgavlen. Statens plantetilsyn tillader kun 0,5% angreb, så hvis man finder angrebne planter, bør de straks luges væk (Bekendtgørelse om planter til plantning). Smitten spreder sig v.h.a. bladlus og angriber de fleste Alliumarter. Viruset har ikke frøsmitte,og forebyggelse af sygdommen sker derfor bedst ved god afstand til andre løgplanter, hvorfra smitten kan komme. Det er især væsentligt med stor afstand til eventuelle overvintrende løg, da smitten kan starte herfra. Da bladlus godt kan lide læ, vil det være bedst at placere marken på et vindåbent areal. Dette vil også forebygge angreb af løgfluen og svampesygdomme så som skimmel og gråskimmel (hejndorf 1987 s. 191-2). Symptomerne viser sig ved en ujævn gullig stribning, eller jævn gulfarvning og generel væksthæmning. Bladene bliver krællede, flade og slappe, hvilket resulterer i nedhængende blade. (Nielsen 1987)

Skadedyr kan også angribe afgrøden. Der er her grund til at nævne løgfluen (Hylemyia antiqua). Det er en lille 5-6mm lang flue, der lægger sine æg på løgets blade eller på jorden nær planten. Når ægget klægges trænger larven ind mellem bladskederne og gnaver sig ind i de hule blade og videre ned i løgets indre, hvor de gør megen skade. Angrebet viser sig ved at bladene gulner og bliver slappe, hvorefter hele planten visner. Larven er op til 8mm lang, gullighvid og lidt tykkere i bagenden end i forenden. Det er ivørigt en typisk fluelarve (maddige). (Bovien 1950) Et tidligt angreb ser mest voldsomt ud, men også senere eller svagere angreb, hvor planten overlever kan være økonomisk alvorligt, da angrebne planter ikke kan sælges. Larverne kan overvintre i alle udviklingstadier og den optræder med 2-3 generationer pr. år, så angrebet fordeler sig over hele vækstsæssonen, hvorfor en dækning med fiberdug for at forhindre æglægning, i givet fald skal strække sig over hele æglægningsperioden, der strækker sig fra sidst i maj til ind i juli. En placering af marken, hvor der er megen vind vil nedsætte angrebet. Erfaringer fra gulerodsfluer viser at angreb kan nedsættes til kun 5%, hvis afgrøden placeres 250 meter fra sidste års mark. Dette skyldes at fluerne orienterer sig med synet. Når marken er så langt væk, at de ikke kan se den fra det hegn, hvor de har overvintret, bliver de nød til at flyve i en tilfældig retning i håbet om at finde en værtsplante, og kun dem, der tilfældigt flyver den rigtige vej, når frem. Det er sansynligt at noget lignende gør sig gældende for løgfluer. Det er vigtigt at pudse sætteløgene ordentligt af inden salg, da der kan sidde fluelarver i de yderste skæl, som nødig skulle spredes til en ny afgrøde (Bovien 1950).

Knoporme kan under visse betingelser blive et problem. Knoporme er larver af ageruglen (Agrotis segetum) og andre mindre betydende uglearter. De overvintrer i jorden som store larver og forpupper sig i løbet af foråret. I juni begynder flyvningen, hvor kønnene opsøger hinanden med henblik på parring. På dette tidspunkt er det muligt at danne sig et billede af, hvor stor en startpopulation man har efter vinteren, ved at fange parringslystne hanner i feromonfælder. Dette bør gøres i samarbejde med planteværnscentret eller via en konsulent. Ageruglehunnen lægger herefter et meget stort antal æg, omkring 400, og de lægges så vidt muligt på arealer med bar og tør jord. En tæt afgrøde af sætteløg er altså ikke optimalt for agreuglen, men hvis der ikke er et bedre alternativ i nærheden vil dette forøge angrebet. Løg er iøvrigt ikke knopormenes livret, men de kan dog gøre betydelig skade. Efter klægning lever larverne i de første par larvestadier i jorden, men kravler nogle gange om dagen op på bladene hvor de gnaver små huller på 0,5-1mm. Gnavene er karakteriseret ved at overhuden på bladets underside står tilbage. På dette udviklingsstadie gør de ingen økonomisk skade, og de har en meget stor dødelighed. Hvis jorden er våd vil larverne ikke være der, men forbliver oppe på bladene hele tiden, og her kan dødeligheden være oppe på omkring 95%, overvejende p.g.a. svampeangreb. Tiden larverne er om at udvikle sig, er stærkt afhængig af temperaturen, og jo længere de er om at udvikle sig, jo større er faren for at omkomme i denne følsomme periode. Hvis der således er koldt og fugtigt i perioden fra æglægning til tredie larvestadie ( ca 27 dage) kan man sove roligt om natten, også selv om der er registreret er kraftig flyvning i feromonfælderne. Hvis der derimod er tørt og varmt vil en hyppig vanding være tilrådelig. En direkte bekæmpelse kan ske ved at udsprøjte Bacillus thuregiensis (Biobit) på afgrøden ca 27 dage efter kraftig flyvning. Udsprøjtningen bør foretages om aftenen, da den ikke tåler sollys (kilde). Bekæmpelse på et senere tidspunkt er ikke mulig, bort set fra hyppig vanding, da larverne herefter udelukkende lever nede i jorden, men det er først på dette tidspunkt, at de begynder at anrette skade. Knopormene bliver op til 4-5 cm lange og tykke som en blyant. De er skidengrå, næsten nøgne og har en glybende apetit, hvilket man vil forestille sig, når larverne skal 4000 gange fordoble deres vægt fra første til sjette larvestadie (Esbjerg 1989).

Stængelnematoder er af særlig vigtighed for sætteløgavlen, da inficerede sætteløg kan bringe smitte videre til ikke inficerede arealer. Stængelnematoder betragtes som regel som een art (Ditylenchus dipsaci), men den opdeles da i forskellige smitteracer således, at det ikke er alle stængelnematoder der kan inficere alle plantearter. Præcis hvilke smitteracer, der går på hvilke arter er ikke helt fastlagt, men det vides, at de fleste racer har en hovedvært som de foretrækker, men at de som regel også kan gå på andre arter. Eksempelvis går lucernenemateden ikke på hverken rødkløver eller hvidkløver, men gerne, omend svagere på løg,tulipan, alsikke, stenkløver og esparsette. Nematoder kan også vedligeholdes af ukrudtsarter. Løgnematoden kan f.eks. vedligeholdes af kvik, ferskenpileurt, snerlepileurt, fuglegræs, burre-snerre, agertidsel, kornblomst og sort natskygge. Desuden vedligeholdes løgnematoden af kulturplanterne jordbær,selleri,ærter, purløg og blomsterløg, hvilket man bør tage hensyn til ved tilrettelæggelse af sædskiftet. På ubevokset jord kan nematoderne overleve i 2-3 år, men da man i økologisk jordbrug må regne med altid at have en vis bestand af modtagelige ukrudts- eller kulturplantearter, må et sædskifte til andre alliumarter skrække sig over mindst seks år (Jørgensen `83). Nematoderne kan også smitte med frøene, og frøene skal derfor være gasset med methylbromid for at forhindre spredning af denne vej (regler for avlskontrol af planter). Selv en lille infektion af frøene kan være alvorlig, da nematoderne har en meget stor formeringskapasitet. Stængelnematoder har en generationstid på bare tre uger og lægger 2-500 æg (Jørgensen 1983). Frøene bejdses desuden med Agritox mod diverse insekter, men denne behandling er ikke lovpligtig (Øllgaard 1989). Kemisk behandling af frø er ikke tilladt i økologisk jordbrug (Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion + L.Ø.J.`s avlsregler). Der må derfor, før en økologisk sætteløgsproduktion kan komme op at stå, forhandles mellem Statens Plantetilsyn på den ene side og Det Økologiske Jordbrugsråd/L.Ø.J. på den anden, om frøene skal gasses eller hvad der ellers skal gøres. Jeg vurderer ikke disse forhandlinger til at blive særlig vanskelige, for dels er der ikke stor fare for, at methylbromid vil kunne findes i de spiselige produkter eller efterlades i jorden, og man kunne derfor godt forestille sig en dispensation, hvis det var den eneste hindring for etablering af en økologisk sætteløgavl. Omvendt kunne man også forestille sig dispensation fra statens plantetilsyns side, hvis gasningen blev erstattet af enten en skærpet kontrol, eller en alternativ behandling. Der kunne f.eks. benyttes varmtvandsbehandling, eller nematodefangende svampe. Jørgen Jacobsen fra Statena Planteværnscenter

vurderer en skærpet kontrol som det mest oplagte. Der foregår i øjeblikket et internationalt forskningsprojekt ledet af franskmanden Rivoal fra Rens om netop dette emne som man ville kunne støtte sig til ved en revurdering af methylbromid-behandlingen. Tidligere har L.Ø.J. givet dispensation til at Ringsted Dampmølle kan anvende methylbromid til bekæmpelse af mel-møl og andre mølleriskadedyr og indenfor kartoffelavlen har man fundet et kompromis m.h.t. meristemprogrammet, så mon ikke det samme kunne lade sig gøre i sætteløgavlen.

Symptomerne på nematodeangreb ses ved at løgene bliver tykke i halsen og bladene bliver buede så de minder om bukkehorn. Ved stærke angreb bliver rødderne og den nederste del af løgkagen siddende, hvis man trækker løget op i bladene (Hejndorf 1987)

Porremøl er et lille møl på ca 8mm`s længde, der gør mest skade i september og begyndelsen af oktober og som derfor gør mest skade i porre, men den kan også angribe løg. Angrebet erkendes ved at der fremkommer små vinduer ved at møllarverne, der kravler rundt inde i de hule blade, gnaver indefra, men efterlader kutikulaen på bladets yderside. Porremållet har to generationer om året, men kun det er kun den ene, der kan nå at udvikles i en så kort kultur som sætteløg (Hejndorf 1987).

Høst finder normalt sted i begyndelsen af august. Løgdannelsen sker meget pludseligt, ofte på kun en uge (Øllgaard 1989), og løgene tages derefter op f.eks. med en Asa-lift, og lægges til vejring på marken i 2-3 uger afhængig af vejret (Jacobsen 1989). Under vejringen sker der ofte en vis tilvægst på 10-20%. Herefter kan løgene samles sammen og køres hjem på lager.

Udbyttet er svært at spå om, så længe der er så få erfaringer med økologisk avl, især med hensyn til svampeangrebenes betydning. En traditionel avler høster 15-20 tons/ha af salgbare sætteløg, ved dyrkning i 3-dobbelte rækker på 50cm rækkeafstand, og med en udsædsmængde på 55-60kg/ha. Ved en vellykket bedkultur kan man regne med større udbytter, men med tilsvarende større omkostninger. En traditionel avler kan regne med 12-13kr/kg ved direkte salg til en spiseløgavler, og lidt mindre til et frøfirma (Jacobsen 1989). Ved salg af økologiske sætteløg, vil man med god samvittighed kunne lægge en merpris på. Er man blandt de første, der er med til at etablere en økologisk sætteløgproduktion, vil man måske kunne få støtte fra f.eks. det Økologiske Jordbrugsråd, da de netop har som formål at udvikle økologisk jordbrug.

Efterskrift

Vi har her beskrevet lidt om hvordan man kan dyrke sætteløg i økologisk jordbrug. Opgaven er nok lidt tynd m.h.t. maskinelle side af varmebehandlingen, og eventuelle interesserede anbefaler vi at tage på driftbesøg på de traditionelle avlere for at se det i praksis. De fleste er tidligere blomsterløgavlere der har haft maskineriet herfra, så det er svært at sige noget om investeringen.

En anden ting vi er gået let hen over er økonomien. Afsætningen skulle være nogenlunde sikret, hvis kvaliteten er i orden. Ifølge avlsreglerne må man ikke anvende traditionelt avlet udplantningsmateriale (Bekendtgørelse nr 830 og L.Ø.G.`s avlsregler), men kontrollen har hidtil set igennem fingre med det, fordi der ikke har været økologisk materiale tilrådighed. Det er en praksis som er formuleret for udsæd, som her har fundet anvendelse udenfor sit område. Ifølge avlsreglerne er der egentlig ikke mulighed en sådan praksis.

Der er alternativer til at anvende traditionelt avlede sætteløg. Udover at dyrke sætteløg til salg som her er beskrevet med de problemer der er med Statens Plantetilsyns regler, kan man avle sine egne sætteløg. Herfor er der ingen regler. Eller man kan plante løgene ud som stiklinger ligesom porre. Det er en meget anvendt avlsmåde i det øvrige Norden, men har aldrig slået igennem herhjemme. Men først og fremmest kan man dyrke løgene ved direkte såning. Bortset fra de aller nordligste og kolde egne kan man lave udemærkede løg til lagring i Danmark. Det beviser den traditionelle løgavl, og det vil nok også blive det, de fleste vil vælge, hvis man fra kontrolkommisionens og Statens Plantetilsyns side vælger at stoppe for anvendelsen af traditionelt avlede sætteløg.

Anders Møller Gabel, der er hortonom og biodynamisk avler på stevns er os bekendt den eneste, der herhjemme har forsøgt sig med alternativ sætteløgavl. Han har erfaringer fra to vækstsæsonner, og mener, at der er muligheder.Uden at der er lavet forsøg med det, syntes kvaliteten at være bedre end traditionelt avlede, forstået på den måde, at de voksede bedre og sundere i spiseløgavlen, men dette kan dog også have skyldes sortsforskelle. Han stoppede avlen p.g.a. Statens Plantetilsyns krav om methylbromid behandlingen af frøene.

Hvis man kunne tænke sig engang at prøve en sådan dyrkning, eller er man afhængig af at skulle have sætteløg til rådighed, vil vi stærkt anbefale, at man snarest mulig sår nogle parseller ud, så man får nogle erfaringer med det inden man lægger ud med de store arealer. Og det er vort håb, at man vil være villig til at give sine erfaringer vidre til andre.

Litteraturliste:

Baugerød, Halvard : Dyrking og lagring av stikkløg

Gartnergrket 11. hæfte s. 185-186

særtryk 1972

Prosper Bovien og Mathias Thomsen: Haveplanternes

skadedyr og deres bekæmpelse.

August Bangs forlag, Kbh 1950

Dubgaard, Axel og Søren N. Sørensen: Økologisk Jordbrug -en statistisk undersøgelse.

Statens Jordbrugsøkonomiske Institut

Rapport nr. 43, Kbh. 1988

Dæhnfeldt gartnerkatalog. L. Dæhnfeldt a/s 1989

Esbjerg, Peter : Knoporme-en risiko der kan imødegås.

Grøn viden nr. 32, juni 1989

Gabel, Anders Møller: Telefoninterview

3-12-1989

Hejndorf, Frank og Lars A. Hobolth:Den Grønne Bog

18.udgave, DSR Forlag 1987

Henriksen, Kaj: Behandling og dyrkning af stikløg

Gartnertidende nr. 45, 1980

Henriksen, Kaj m.fl.: Avl og dyrkning af spiseløg.

Institut for grøntsager, Årslev.

Avlerforeningen af danske spiseløg.

1981

Jacobsen, Jørgen, Statens Planteværnscenter: Interview d. 30-11-1989

Jacobsen, Tage, sætteløgavler: Telefoninterview

d.18-12 1989

Jørgensen, M. Blangstrup m. fl.: Grøntsager på friland

Gartnerinfo 1982

Afsnittet om løg side 253-285 er forfattet af Kaj Henriksen

Jørgensen, Jørgen : Nematologi

DSR-Forlag 1983

Korsgård, Maren : Dyrkningsvejledning for løg.

Privat tryk, april 1988

Korsgård, Maren : Telefon interview den 27-11-1989

Laursen, Søren : Alternativ behandling

Grønne Fag nr. 24, 7-12-1984

Lundsten, A.S. og F. Knoblauch: Varmtsvandsbehandling af sætteløg til læggebrug.

Tidsskrift for Planteavl bind 62, 4. hæfte

særtryk hos Nielsen og lydiche, Kbh. 1958

Nielsen, Karl Åge : Hidråd

Grønne Fag nr. 1, 4-1-1985

Nielsen, Ghita Cordsen et al: Vejledning i plantebeskyttelse i landbrugsafgrøder og specialafgrødder

Planteværncentret, 1987

Smedegård-Petersen, V.: Resistens mod plantepatogener

DSR. Forlag, Kbh. 1985

Skjøtt, Keld : Royal Sluis frøkatalog for 1990

udgivet 1989

Poul Erik Øllgaard, Dæhnfeldt: Telefoninterview d.27-11-1989









Bekendtgørelse om planter til plantning. nr. 344 af 11-7- 1985

Bekendtgørelse om planter af 1-1-1990

Regler for avlskontrol af planter

Statens Plantetilsyn

regler af 15-3-1986

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 830 af 15-12-1987

Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Avlsregler 1989







_____________________________________________________________________

Poul Erik Øllgaard,Dæhnfeldt:

DK løgareal=900ha????, heraf 200-250 avlet fra sætteløg.

Dæhnfeldt laver ca 65% af de danske sætteløg.

Frøene bliver bejdset med Agritox???

Selve løgdannelsen sker på kun en uge.

En tordenbyge et par uger før optagning kan ødelægge det hele af svampeangreb.

Dæhnfeldts sjællandske avlere er bl.a. Claus clausen og Børge Jørgensen. Dæhnfeldt har 5 avlere ialt.



Maren Korsgård:

Algren fra slangerup har brugt biobit to gange i år mod knoporme med tilsyneladende godt resultat. sprøjt om aftenen da biobit ødelægges af sollys.

Løgfluer plejer ikke at være det store problem i Ø.J.De kan eventuelt bekæmpes med nematoder.

Ca 80-90% af alle økoløg dyrkes ud fra sætteløg!!!

Anders Gabel Møller har prøvet at dyrke øko-sætteløg.Stoppede p.g.a.methylbromid. Tlf. 03702560

Jordbrugsøkonomisk Institut Rapport nr 43:Grøntsager 6,7%

0,9% af arealet med løg, mod traditionelt????

Vibeke Langer:rapport om biologisk bekæmpelse i ØJ









Indledning

For at kunne sælge sine produkter i Danmark med betegnelsen "økologisk", skal produktionen være godkendt af staten, d.v.s. overholde avlsreglerne udstukket af det økologiske råd 1). Af bilaget til bekendtgørelsen paragraf 6 fremgår det "Planteproduktionen skal være baseret på frø og planter med en oprindelse på et økologisk areal". Da der ikke bliver produceret økologiske sætteløg i Danmark må dette indebære, at al løgproduktion må baseres på såløg. Ikke desto mindre er ca.80-90% af produktionen baseret på sætteløg af traditionel oprindelse (Korsgård 89). Dette skyldes nok en praksis statueret af Landsforeningen Økologisk Jordbrug (L.Ø.J.), der i sine avlsregler paragraf 1 skriver:"indkøbt frø og plantemateriale skal være af økologisk oprindelse, hvis tilfredsstillende og kontroleret kvalitet kan fremskaffes. Frø og plantemateriale behandlet med syntetiske plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes". Der er hverken fra statens eller fra L.Ø.J.`s side givet mulighed for dispensation; så det forhold, at begge ser igennem fingre med det skyldes inkonsekvens. Hvis begge instanser havde administreret reglerne strammere, er det vor vurdering, at en økologisk sætteløgsproduktion allerede var kommet op at stå.



1)Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr.830 af 15 december 1987

_______________________________________________________

Methylbromid er et meget giftigt stof, både i henseende til arbejdsmiljø og det ydre miljø.??? Det er derfor imod ethvert princip i det økologiske jordbrug og den officielle miljøpolitik der har renere teknologi som et erklæret mål. Jeg synes derfor det vil være rimeligt at se sig om efter eventuelle alternativer. Umiddelbart kan jeg se to muligheder. Enten en kontrol, der er så, effektiv at man kan undlade enhver behandling i partier der bliver erklæret frie for nematoder; eller varmtvandsbehandling.



Tage Jacobsen: addresse: Strandbyvej 27, Strandby 5683 Hårby tlf 64731464

Udbytte: 15-20 tons salgbart. 12-13 kr/kg. Direkte salg til andre avlere.

Sprøjtning hver 4-5 dag mod skimmel i den kritiske periode. ialt 5-6 gange. Med en luftsprøjte har man fået meget god styr på skimmelen.

Hvidråd kommer især i sætteløgavl. Dyrk kun i jomfruelig jord!

Ukrudt: Stum + et jordmiddel før såning. Tutril + Allysep efter fremspiring.

Såning 1.maj. 55-60 kg/ha i tre-dobbelte rækker. 50cm med specialmaskine.

Har dyrket i 15 år.

Gødskning: ingen startgødning. 5-600kg 14-4-17 pr ha ad to gange. halvdelen før såning og halvdelen efter 5-6 uger.

Optagning 1.august. med asa-lift. Vejring 14 dage under de bedste betingelser. Ellers lidt mere.

Opbevaring: kold luft indtil 1.november. Herefter 30 C indtil salg. Benytter et gammelt anlæg til tulipaner.

Ingen varmebehandling mod skimmel. Det er for farligt. Man risikerer at koge løgene, og der er ingen der gør det mere!!!