From Anders Borgens List of Publications

Vend tilbage til:./ Return to:


Illustration af omkostningerne ved miljøbelastning

Som baggrund for beslutninger om økologiske reformer af landbruget er økonomien en væsentlig parameter at have med. En miljømæssig vurdering af produktionesmetoderne i landbruget bør ikke udgøre hele beslutningsgrundlaget for, om f.eks. pesticider fortsat bør tillades. Formålet med dette papir er vurdere, hvilken samfundsøkonomisk betydning den konventionelle produktionsform har sammenlignet med en landbrugssektor, der drives økologisk.

For at vurdere de økonomiske forhold omkring landbrugsproduktionen er det ikke tilstrækkeligt at se på landbrugets indtjening, idet der i kraft af miljøbelastningen er forbundet udgifter, som ikke afspejles f.eks. landbrugsvarernes pris, men som typisk betales af det øvrige samfund, eller som først forfalder til betaling for fremtidige generationer.

At skulle sætte kroner og ører på miljøbelastningen forekommer imidlertid som en umulig opgave. Det er ikke muligt at lave en økonomisk kvantificering af alle miljøomkostninger ved landbrugsdriften, ligesom effekten ved overgang til økologisk drift på mange punkter er usikker. For hvad er prisen på en ekstra agerhøne på en mark? Eller prisen på en sygdom?

Derimod kan man godt lave en opgørelse over hvilke udgifter, der bl.a. er forbundet med en nogle af miljøeffekterne, f.eks. agerhønens værdi som jagtobjekt eller samfundets udgifter til rensning af vand.

Det er ikke ambitionen med dette notat at redegøre for alle samfundets kvantificerbare udgifter i forbindelse med landbrugsproduktonen. Det er blot formålet at forsøge illustrere en mulig størrelsesorden, som kan sammenlignes med andre økonomiske beregninger, hvor miljøeffekterne ikke er inddraget.

Økonomien i pesticider og kunstgødning

Statens Planteavlsforsøg har beregnet værdien af anvendelse af pesticider. Vårbyg og vinterhvede er intensivt sprøjtede afgrøder med en dækning på 56% af landbrugsarealet. Dermed er rentabiliteten af pesticider i disse afgrøder helt afgørende for pesticidernes rentabilitet totalt set. Det vurderes, at bruttofortjenesten kun fratrukket udgiften til sprøjtningen ved brug af svampe- og insektmidler i disse afgrøder udgør 241 mill. kr, eller ca. 170 kr/ha pr. år (Jacobsen et al 1995). Det vurderes, at kornavlen i denne sammenhæng godt kan tages som gennemsnit for alle afgrøder, idet svampe- og insektmidler i f.eks. grønsagskulturer og raps vil være af større værdi, mens disse midler stort set ikke anvendes og dermed ikke har nogen værdi i f.eks. græsmarker.

For ukrudsmidlerne er værdien i 1989 skønnet til 1.26 mia kr for samtlige afgrøder eller 450 kr/ha (Kyllingbæk 1992). Afgrødepriserne er siden sidstnævnte beregninger blev lavet faldet noget, hvorfor værdien af denne grund vil være noget lavere i dag.

Beregningen bygger på en vurdering af, hvor stort merudbyttet er ved sprøjtningen, i forhold til det udbytte, man umiddelbart ville have, hvis man ikke sprøjtede. Der er således forudsat, at sædskifte, sortsvalg m.v. er uændret, og at der ikke forteges andre forebyggende foranstaltninger eller alternative kurative behandlinger. Hvis landbruget ikke havde adgang til pesticider, ville man imidlertid anvende andre forebygggende foranstaltninger (resistente sorter, bedre sædskifte m.m.) (Kyllingbæk 1992). Den reelle fortjeneste ved fortsat at tillade disse sprøjtemidler er derfor betydeligt mindre, end ovennævnte tal viser. For ukrudtsmidlerne vurderes det for eksempel, at disse i 1/3 af kornmarkerne kan erstattes med mekanisk rensning for en merpris på 250 kr/ha (Rasmussen og Rasmussen 1995).

Den samlede værdi af pesticiderne i dansk landbrug er således skønnet til (170 + 450=) 620,-kr/ha eller 463,-kr pr behandlingshypppighed.

Kunstgødningens værdi kan vurderes på baggrund af de potentielle merudbytter man kan høste ved ekstra gødningstildeling i en mark med lavt gødningsniveau. I korn vil man typisk kunne øge kvælstofudbyttet med 60-70% af den tildelte mængde, hvis betingelserne for gødningsoptagelse er gode. Der forventes ikke noget ekstra udbytte ved tildeling af ekstra gødning kvælstof til en fuldgødet mark. Som gennemsnit betragtet vil en udnyttelse på 35% således være dækkende. Korn har typisk et kvælstofindhold på 1,8%. Man kan derfor forvente et merudbytte i korn på omkring 18 kg korn pr kg kvælstof tildelt ekstra. Hvis der således var optimal udnyttelse af de 380.000 tons der årligt tilføres i kvælstofgødning ville denne have en værdi på 2.533,-kr/ha. Her fra skal trækkes udgiften til kvælstofgødning og udbringning på omkring 5 kr/kg (704,-kr/ha). Kunstgødningens værdi kan således umiddelbart sættes til 1.830,-kr/ha eller 13,- kr/kg. Dette tal afspejler dog ikke den endelige værdi, fordi dels vil kunstgødningen kunne erstattes ved dels bedre udnyttelse af gødningstildelingen især af husdyrgødningen dels ved dyrkning af bælgplanter, hvis landbruget ikke havde adgang til kunstgødning. Det er denne praksis man ser i økologisk jordbrug.

Økonomien ved økologisk produktion

Økonomien ved økologisk produktion er beregnet af Hofman og Jespersen (1995). Det konkluderes, at bruttofaktorinkomsten ved økologisk dyrkning er omkring 400,- kr/ha mindre pr hektar end ved konventionel drift, hvis den nuværende husdyrbestand opretholdes ved import af foder. Hvis husdyrbestanden nedsættes til et niveau der svarer til den mængde der kan produceres i Danmark under økologiske ebtingelser vil forskellen være 1500 kr/ha. Disse tal repræsenterer betydningen af fraværet af pesticider og kunstgødning, men også af husdyretiske krav, der stilles i økologisk jordbrug til f.eks. f.eks. staldforhold og fodring.

Den meget store forskel mellem beregningen af pesticidernes og kunstgødningens værdi for landbruget, og omkostningerne ved økologisk drift afspejler ikke nødvendigvis nogen modsigelse, men blot de forskellige forudsætninger der er for beregningerne. I beregningen af økologisk jordbrug er det forudsat, at der foretages de forebyggende foranstaltninger, som er kendt fra dagens økologiske landbrug og at skrukturproblemerne er løst, at f.eks. husdyrene er fordelt over hele landet på en måde, så husdyrgødningen kan udnyttes optimalt. I beregningerne over pesticidernes og kunstgødningens værdi er der derimod forudsat, at der ikke fortages noget forebyggende, og at landbruget producerer under de strukturproblemer, som karakteriserer landbruget i dag. Man kan altså opfatte tallene på den måde, at de 1450 kr/ha (620 + 1830) er et udtryk for, hvad landbruget kunne forvente at miste, hvis kunstgødning og pesticider uden varsel blev forbudt fra den ene dag til den anden, men at dette tab vil falde år for år til de 400 kr/ha efterhånden som uddannelse og landbrugsstruktur tilpasses til de ændrede vilkår. Hvis landbruget yderligere pålægges begrænsninger på muligheden for at basere den animalske produktion på improteret foder vil prisen være på omkring de 1500 kr/ha.

Værdien af miljøomkostningerne

Landbrugsproduktionen som vi kender den i dag belaster miljøet i højere grad end tilfældet er ved økologisk produktion (Borgen og Ege 1995. Vurderinger af landbrugets miljøbelastning i henholdsvis økologisk og konventionel drift bygger, hvor intet andet er nævnt, på denne kilde).



Prisen på grundvandsforurening

Pesticider

Prisen på drikkevand i Danmark svinger fra vandværk til vandværk, men ligger ofte i området 2½-4 kr/m3, når det ikke er nødvendigt at rense for nitrat. I en del af Århus amt er prisen sat til 3,70 kr/m3 inklusive forrentning af investeringer ved en rente på 10% (Forslund 1994).

Skal drikkevand renses for pesticider med kulfiltre og UV-lysbehandling vil dette typisk koste 6,90 kr/m3 drikkevand (Forslund 1994).

Belastes landbrugets 2,7 mill ha med udgiften til at rense 40% af grundvandsforbruget på 900 mill m3 for pesticider til en pris på 6,90kr/m3 vil det koste 920,-kr/ha eller 687 kr pr behandlingshyppighed.

Nitrat

Dansk drikkevand renses i dag stort set ikke for nitrat, inden det når forbrugerne. Dette skyldes, at det hidtil i vidt omfang har været muligt at lukke forurenede boringer og erstatte dem med andre eller dybere boringer, hvor nitraten endnu ikke er nået ned. Trods dette er der allerede i dag ca 100.000 husstande, der får drikkevand med et nitratindhold på over grænseværdien på 50 mg/l.

Det må i fremtiden forventes, at man i større dele af landet må rense drikkevandet for nitrat ved omvendt osmose og ionbytning. Dette forventes at kunne gøres for en pris på 6,80 kr/m3 inkl. forrentning ved en rente på 10% og med rensning af det spildevand, der skabes ved processen (Forslund 1994). Dette tal svarer altså nogenlunde til den førnævnte beregning om rensning for pesticider.

Da pesticidforurening primært forekommer på lerjorde, mens nitratforurening primært forekommer på sandjorder, må det altså forventes, at alle jordtyper er i risiko for forurening af enten pesticider eller af nitrat, og at udgiften vil være nogenlunde den samme. Rensning af drikkevandet vil endvidere betyde, at vandet vil være fri for mineraler, og dermed ikke direkte anvendeligt som drikkevand, med mindre der tilsættes mineraler. Dette indgår ikke i disse vurderinger.

Det vurderes, at nitratbelastning af grundvandet fra økologisk jordbrugs er proportional med det kvælstofoverskud, som er registreret af Statens husdyrbrugsforsøg. Når kvælstofoverskudet korrigeres for forskelle i dyretæthed er kvælstofoverskudet 40% mindre ved økologisk drift end i tilsvarende konventionel drift (Kristensen og Kristensen 1992). På denne baggrund vurderes det, at økologisk drift ikke vil give anledning til overskridelser af grænseværdierne for drikkevandets nitratindhold, mens dette vil være tilfældet i 35% af grundvandsforbruget ved konventionel drift. I denne vurdering indgår også, at husdyrene ved konventionel drift forventes fortsat at være koncentreret i de egne af landet, hvor risikoen for nitratforurening som følge af jordbundsforhold er mest udsat for nitratforurening.

Belastes landbrugets 2,7 mill ha med udgiften til at rense 35% af grundvandsforbruget på 900 mill m3 for nitrat til en pris på 6,80kr/m3 vil det koste 793,-kr/ha eller 6½kr/kg kvæslstof i kunstgødning.

Øvrige betydning af nitrat i grundvandet

Drikkevandet indeholder i dag i gennemsnit 13,4 mg nitrat pr. l (se figur 5), hvilket er 5,4 mg/l mere, end hvad der tillades udledt til recipienterne. Der foretages derfor allerede i dag rensning af drikkevandet for nitrat. Rensningen foretages blot efter, at det har forladt husholdningen. Med en rensningspris på 40 kr/kg nitrat og med de ca. 850 mill m3 vand, der årligt paserer gennem danske rensningsanlæg, går der 184 mill kr. til rensning af den nitratforurening, som allerede er nået ned i grundvandsmagasinerne, og som primært skyldes vor hidtidige landbrugspraksis. Dette svarer til en udgift på 65 kr/ha eller 53 øre/kg.

Prisen for nitratfjernelse ved udledning af grundvandet er således marginal i forhold til ovennævnte udgift til rensning inden det når forbrugeren. Det må forventes, at udgiften til nitrat-rensning stiger i de kommende år, efterhånden som det nyligt dannede vand når grundvandsmagasinerne.

Nitraten i grundvandet vil have en gødningsværdi i den udstrækning det andendes til vanding. Med en vandmængde til vanding på 300 mill m3 vandes der årligt med 4 mill kg kvælstof. Med en kvælstofpris på 4,-kr/kg er dette 16 mill kr, eller 5,91 kr/ha.



Biodiversitet

Antallet af fugle er et godt udtryk for biodiversitet, idet disse vil afspejle en bred vifte af fødeemner i agerlandet. Antallet af fugle er i økologisk drift 2-3 gange så stor som ved konventionel drift. For at værdisætte dette er jordens værdi som jagtområde lagt til grund. En del af biodiversiteten (f.eks. flere snyltehvepse) vil medvirke til at mindske betydningen af skadedyr i landbrugsproduktionen. Men denne betydning forventes at være indregnet i udbytteforskellene henholdsvis ved økologisk og konventionel drift, og er derfor ikke værdisat her. Jordens jagtværdi er sat til 150,-kr/ha, og det forudsættes, at denne ville være 2½ gang større ved økologisk drift. Dansk landbrug går således glip af en indtægt på 225,-kr/ha eller 168 kr pr behandlingshyppighedsom følge af forringede jagtmuligheder p.g.a. pesticidforbruget.

Forurening af de åbne farvande

Forureningen af de åbne farvande kan bl.a. betyde nedsatte fiskerimuligheder. Danmark har en fiskerieksport på omkring 7 mia om året. Det er dog meget vanskeligt at anslå, hvor meget dette tal ville være, hvis forureningen af de åben farvande fra landbrugsproduktionen var mindre. Hvis fiskeriindtægten blev 25% større ved overgang til økologisk landbrugsdrift ville det svare til 648,-kr/ha. Det har dog ikke været muligt at få sandsynliggjort denne vurdering. I oversigten er der i stedet anvendt en anden anskuelse.

Samfundet ønsker at mindske udledningen af nitrat til havet, og har i forbindelse med vandmiljøhandlingsplanen gennemført spildevandsrensning af udledningerne fra byerne til en pris på 40,-kr/kg kvælstof. Man har således vurderes, at prisen for kvælstofforurening er større end disse 40,-kr/kg.

Landbruget udleder årligt omkring 100.000 tons kvælstof til havet. Hvis denne forurening værdisættes til det samme, som man er villig til at betale for at undgå en tilsvarende forurening fra spildevandet er det altså 4 mia kr. Fordelt på landbrugets 2,7 mill hektar er det 1.481,-kr/ha.

Det vurderes (som ved grundvandsforureningen), at økologisk drift vil udlede 40% mindre, og at forskellen mellem økologisk og konventioelt jordbrug altså udgør 592,-kr/ha eller 4,90 kr/kg kvæsltof i kunstgødning.

Lattergasforurening

Udvikling af lattergas fra denitrifikation virker som en kraftig drivhusgas. Det vurderes, at denitrifikationen i økologisk drift vil være 40% mindre end i konventionel drift. Imidlertid har man indrettet spildevandsrensning på den måde, at kvælstoffet renses fra spildevandet ved denitrifikation. Denitrifikationen fra landbrugsjorden og planer er derfor ikke i denne sammenstilling værdisat.

Landskabets reakreative værdi

Hvis landbruget blev omlagt til økologisk drift, ville det danske landskab på mange måder skifte karakter. Antallet af skove, vandhuller og levende hegn ville ikke i sig selv blive ændret, men antallet af fugle over markene ville stige, antallet af husdyr, der kunne ses på markerne ville blive større, og mængden af gylle, der skulle spredes og den stank, der er forbundet hermed, ville blive mindre i kraft af dels et mindre antal husdyr, dels af, at gødningen ikke i så høj grad blev opsampet i lukkede stalde. Markerne vilde indeholde flere (ukrudts)blomster, og det ville ikke være nødvendigt at køre gennem landskabet med lukkede bilruder hver gang det var godt vejr for at undgå stanken af marksprøjtningerne.

Badevandets kvalitet ville blive forbedret og risikoen for udvikling af giftalger mindre.

Det vurderes, at disse forhold er medvirkende til affolkningen af landdiskrikterne, idet folk, der ikke er direkte beskæftiget ved landbruget, i høj grad generes af disse forhold (Rohde 1995). Det vil dog i denne forbindelse være en kompliceret afære at vurdere, hvilken økonomisk betydning denne effekt har m.h.t. transport, huspriser arbjedsmuligheder m.v. I stedet lægges turistindustrien til grund for vurderingen.

Danmark har en årlig turistindtægt fra udenlandske turister på 17 mia kr/år. Det vurderes, at denne ville kunne forøges med 20%, dels ved at tiltrække udenlandske turister, dels ved at danskere valgte at tilbringe ferien i Danmark frem for at tage til udlandet. Fordels beløbet på 2,7 mill ha bliver det 1.259,- kr/ha.

Energiforbrug

Illum et al (1995) har beregnet, at energiforbruget ved økologisk jordbrug er 12 GJ/ha. Hvis man i økologisk jordbrug opretholdt den samme animalske produktion som i dag ved importeret foder ville energiforbruget være 21 GJ/ha. I samme beregning er energiforbruget i konventionelt jordbrug på 27 GJ/ha, men i den beregning er det forudsat, at der kun tildeles så megetgødning, som er teoretisk nødvendig, hvis gødningen udnyttes optimalt. Kunstgødningsforbruget er derfor kun på 69% af det relle kunstgødningsforbrug i dansk landbrug. Tages der højde for dette vil energiforbruget i konventioelt jordbrug være 31 GJ/ha. Forskellen i energiforbrug er således 10-19 GJ/ha.

Man kan imidlertid også argumentere for, at der bør tages højde for, at fødevareproduktionen i det konventionelle systemer 25% større, og at arealet, som skal til for at føde et givet antal mennesker derfor er 25% mindre. Tages der højde for dette forhold bliver forskellen kun 11 GJ/ha i det selvforsynende økologiske system og kun 2,25 GJ/ha i det foderimporterende økologiske system.

Med de normalt anvendte energikilder udvikles der omkring 100 kg CO2/GJ. Ved indførelse af energiafgifter har samfundet vurderet, at forbrugerne i Danmark skal betale 600 kr/ton CO2. Når erhvervslivet ikke er pålagt helt så høje afgifter skyldes dette ikke, at deres CO2-forurening er mindre belastende for miljøet, men skyldes snarere konkurrencehensyn. I denne sammenligning er de 600,-kr/ton derfor lagt til grund. Selv om det ikke er normal praksis i afgiftsammenhæng at tage højde for produktionen er der i denne beregning brugt de 11 GJ/ha som beregningsgrundlag. Den øgede CO2-belastning fra konventionel drift er derfor værdisat til 675,-kr/ha.

Da forskellene i energiforbrug altovervejende skyldes forbruget af fossil energi til fremstilling af kunstgødning kan udgiften udtrykkes som 5,19 kr pr kg kvælstof.



Påvirkning af den menneskelige sundhed

Der er stor ueninghed om de moderne landbrugsmetoders betydning for den menneskelige sundhed; lige fra at sige, at pesticider og nitrat er ufarlige og til at mene, at næsten al den menneskelige dårligdom kan henføres til fødevarer og drikkevand. At sandheden nok ligger et sted der imellem er sandsynlig - men hvor?

Det er antydet, at der er en sammenhæng mellen fertilitet af f.eks. mennesker og de konventionelle landbrugsmetoder, men at også andre kemiske stoffer, som omgiver os har betydning (Søgård 1995).

Det vurderes, at at 375.000 danske mænd har mistet evnen til at få børnpå normal vis p.g.a. faldende sædkvalitet. Tab af forplantningsevne vurderes som 15% invaliditet af forsikringsselskaberne, og med en forsikringssum på ½ mill, svarer det til, at hvis ansvaret kunne placeres, ville det give anledning til en forsikringssum på 28 mia, eller 74.000 per person. At en del af personerne kan løse problemet på en fertilitetsklinik ændrer ikke væsentligt på denne vurdering hvis prisen hertil medregnes. Hvis vi antager, at landbrugets pesticider med østrogeneffekt og/eller ændringer i næringsstofsammensætningen som følge af gødningspraksis er årsag til blot 10% af tilfældene, så koster det alene ca 2,8 mia, eller 1042,-kr/ha.

Salmonellaproblemer er i dag årsag til mange sygdomstilfælde som følge af inficeret mad. De komplekse årsager samler sig om foderstoffernes behandling, staldsystemer og slagtning især af fjerkræ. På alle disse områder vil risikoen være mindre ved den økologiske jordbrugspraksis.

Der anmeldes årligt 4000 tilfælde af soronologisk salmonelose til Seruminstituttet, men det vurderes, at dette kun udgør omkring 10% af samtlige tilfælde. Man må dog forvente, at det især er de alvorligere tilfælde, der anmeldes. Hvis salmonelose i gennemsnit giver anledning til 2½ sygedag, og dette koster 800 kr/dag i tabt arbejdsfortjeneste koster det altså årligt 80 mill kr eller 30 kr/ha.

Kræft er i dag årsag til omkring 25% af alle dødsfald i Danmark. Nogle kræftformer, f.eks. lungekræft er korreleret med bilos og rygning, mens andre skyldes andre ting. Eksempelvis er testikkel- prostata- og brystkræft sat i forbindelse med de østrogenlignende stoffer vi omgiver os med, herunder også en række pesticider. Også nitrat er sat i forbindelse med udviklingen af kræft, og nitratbelastningen af danskerne er i dag i gennemsnit på 25% af ADI, men det dækker over en stor variation (Ovesen 1995). En stor del af danskerne må derfor forventes at indtage nitrat i mængder der overskrider den frarådede daglige dosis, men betydningen heraf er det vanskeligt at fastslå.Det er ikke forsøgt at sætte tal på landbrugets ansvar på udviklingen af kræft i Danmark.

1,3 mill danskere lider i dag af en eller flere former for allergi i forskellig sværhedsgrad. Tallet er stigende i en omfang, der nærmest må betegnes som en epidemi. Årsagerne er mange lige fra isolering af vore huse, vor omgang med kæledyr, væg-til-væg tæpper og meget andet. Det er dog hævet over enhver tvivl, at også tilsætningsstofferne i maden er en medvirkende årsag, og at forureninger med pesticid- og medicinrester også spiller en rolle. Hvad denne folkesygdom årligt koster samfundet økonomisk udover de menneskelige lidelser er vanskeligt at estimere. Hvis udgifterne til medicin og sygefravær beløber sig til 300 kr pr person pr år er det altså 390 mill om året. Hvis en omlægning af landbrugsproduktione til økologisk drift villle mindske dette beløb med 10%, ville det altså beløbe sig til 72 kr/ha.



Forbehold

De gennemførte beregninger er gennemført som løse overslag og bygger i væsentlig grad på gæt og formodninger. Disse er selvsagt behæftet med betydelig usikkerhed. Men vilkårene er, at ingen med sikkerhed ved, hvilken miljømæssig effekt f.eks. pesticiderne har og vil få i fremtiden. De enkelte pesticider, der bliver fundet i grundvandet, vil antagelig blive forsøgt fjernet af markedet efterhånden som fundene dokumenterer faren ved brugen. Men det er jo ikke ensbetydende med, at faren ikke eksisterede før de blev fundet. Dette er et forsøg på at forudsige, hvad vi med vor nuværende viden kan forvente.

Med arbejder som dette, hvor udgiften regnes ud nationelt, vil der altid være problemer med den forurening, der rammer andre, og de problemer, som andre påvirker os med. Den forurening af grundvandet, som vi ser i dag skyldes således primært forurening fra tidligere. Vi vil således få problemer med vort drikkevand også selv om vi i morgen forbød alle pesticider og løste problemet med overgødskning med kvælstof. Vores forurening af havene går også ud over tyskere og svenskere, og deres landbrug påvirker også vore fiskere. Der er ikke taget hensyn til disse problemer her. Det er blot et bud på, hvad noget af forureningen koster, uanset hvem det går udover.

Miljøproblemerne i forbindelse med gødningsanvendelsen er her relateret til anvendelsen af kunstgødning. Dette skyldes ikke, at kunstgødning er mere forurenende end f.eks. husdyrgødning. Miljøproblemerne vurderes at skyldes det samlede gødningsforbrug, og ikke det ene eller andet. Man kunne utvivlsomt opnå lige så stor miljøeffekt m.h.t. både energibalance og kvælstofforurening ved at afvikle den danske husdyrproduktion, forudsat, at husdyrproduktionen ikke blev opretholdt ved at flytte til andre lande.

Værdisætningerne er delvist baseret på, hvad samfundet i andre sammenhænge har vurderet, at det er rimeligt at betale for at undgå en ligenede forurening fra ikke landbrugsmæssig drift og ud fra en målsætning om, at overholde de gældende grænseværdier. Om samfundet i disse situationer har overvurderet forureningens betydning, eller i virkeligheden er villig til at betale mere, hvis det var nødvendigt, er der ikke taget stilling til.

Når både værdisætningen og størrelsesordenen er behæftet med så megen usikkerhed som tilfældet er, vil man sagtens kunne argumentere for, at nogle poster er overvurderet; f.eks. med hensyn til omfanget af den forventede fremtidige drikkevandsrensning. Andre vil argumentere for at de er undervurderet. F.eks. kan man sige, fuglenes værdi for ornitologer er lige så stor som for jægere, og at dette også bør værdisættes selv om ornitologer ikke plejer at betale for at kikke på fuglene. Nogle vil envidere hævde, at naturen har en værdi i sig selv uanset, om menneskene aktuelt har glæde af den eller ej.

Til dette er kun at sige, at dette ikke er et forsøg på at værdisætte allemiljømæssige omkostninger. Der er slet ikke taget hensyn til følelsesmæssige eller andre ikke økonomiske forhold; hverken på indtægtssiden eller på udgiftsiden. Der er utvivlsomt mange miljømæssige omkostninger, der ikke er med. Også forhold, der kunne kvantificeres i penge. Det er slet ikke sådan tallene skal forstås. Dette er blot et indledende forsøg på at give et bud på en størrelseorden for nogle af posterne udgiftsiden, som kan danne sammenligningsgrundlag med indtjeningen ved brugen af pesticider og kunstgødning.



Konklusion

Beregningerne viser, at der under de givne forudsætninger er forbundet betydelige udgifter med den konventionelle landbrugsproduktionsmetode sammenlignet med den økologiske.

Problemerne, og den økonomiske betydning de her er er vurderet til, er vurderet med betydelig usikkerhed, og skal derfor ikke tages for mere end de er. Tallene kan ikke tages som prisen på miljøbelastningen. Tallene er dog ikke mere usikre, end at de godt kan udtrykke, at der er en risiko for, at den konventionelle dyrkningsmetode pålægger samfundet en udgift i den beskrevne størrelsesorden. Tallene er vurderet efter bedste evne, og det vurderes derfor som lige så sandsynligt, at de er overvurderet som at de undervurderet. Det skal dog bemærkes, at der med sikkerhed er forbundet andre poster på udgiftsiden end de her beskrevne, og at der her kun er taget højde for de økonomisk kvantificerbare forhold mens forhold som f.eks. husdyretik eller svie og smerte i forbindelse med sygdom ikke er medregnet.



Tabel 1. Samlet vurdering af økonomien ved den aktuelle konventionelle dyrkning i forhold til den aktuelle økologiske dyrkning

Intægter kr/ha

Merindtægt ved konventionel dyrkning +1500

Udgift

Rensning af grundvand for pesticider -920

Rensning af grundvand for nitrat -793

Biodiversitet -225

Havforurening -592

Rekreativ værdi -1.259

Energiforbrug -675

Sundhed -1.044

Sum -4.008







Forholdet mellem indtægter og udgifter i disse vurderinger indikerer, at det ikke ser ud til, at samfundet som gennemsnit har økonomisk fordel ved anvendelsen af de produktionsmetoder som karakteriserer den konventionelle produktionsform sammenlignet med den økologiske. Selv er forholdsvis hurtig afvikling af f.eks. brugen af pesticider og kunstgødning må således forventes som samfundøkonomisk fordelagtig, idet en indtjeningsnedgang i landbruget må forventes at blive kompenseret ved en udgiftsnedgang andre steder i samfundet.

Det skal dog bemærkes, at et gennemsnit ikke altid er dækkende for helheden. En forholdsvis hurtig afvikling af pesticider ag kunstgødning vil ramme ulige, således, at f.eks. specialicerede planteavlsbrug må forvente det største tab, mens harmoniske husdyrbrug vil mærke det mindste tab. Dette afspejler dog tildels den miljømæssige belastning. Den sundhedsmæssige risiko ved brugen af pesticider vil være størst i grønsagsproduktion, som også vil være der, hvor pesticiderne har størst økonomisk betydning.

Hvis en miljøafgift skulle afspejle de her beskrevne omkostninger vil en pesticidafgift på 1.700 kr pr. behandlingshyppighed og 17 kr pr kg kvælstof i kunstgødning være dækkende, hvis posterne "reakreativ værdi" og "Sundhed" deles ligeligt mellem pesticider og kunstgødning. Miljøafgifter af denne størrelsesorden ville utvivlsom nedsøtte forbruget betydeligt, og sikre, at stofferne kun blev anvendt i situationer, hvor brugen har meget stor økonomisk værdi.











Litteraturliste:

Borgen,A. og C.Ege 1995: Vurdering af miljøeffekterne ved landbrugsproduktion. I SID: Økologisk jordbrugsreform.

Forslund, J. 1994: Prices of drinking water. Miljøstyrelsen, Internt notat.

Hofman, H og J.Jespersen 1995: Økologisk landbrug i et drift- og samfundsøkonomisk perspektiv. I SID: Økologisk jordbrugsreform.

Illum, K, P.J.Jørgensen og E.L.Christensen 1995: Fremtidens muligheder for dansk landbrugsproduktion - modelberegninger af økologisk drevne jordbrugsystemer. I SID: Økologisk jordbrugsreform.

Kristensen,E.S. og I.S.Kristensen 1992: Analyse af kvælstofoverskud og -effektivitet på økologiske og konventionelle kvægbrug. Statens Husdyrbrugsforsøg. Beretning nr. 710.

Rasmussen,J. og K.Rasmussen 1995: En tredjedel af kornarealet kan ukrudsharves. Agrologisk 1:24-26.

Ovesen, L. 1995: Effekten af øget indtagelse af økologiske landbrugsprodukter på folkesundheden. I SID: Økologisk jordbrugsreform.

Rohde, K. 1995: Der er så dejligt ude på landet. Information 15. maj.

Søgård,B. 1995: I SID: Økologisk jordbrugsreform.