From Anders Borgens List of Publications

Vend tilbage til:./ Return to:


Jens Overgaard svarer i sidste nummer af ØKOLOGISK JORDBRUG på den kritik, som LØJ ved flere lejligheder har fremført af to rapporter fra Statens Jordbrugsøkonomiske Institut, som Jens Overgaard er medforfatter af. Vi har således henvendt os til politikerne og opfordret dem til ikke alene at anvende denne rapport, når de skal tage stilling til støttebehovet til økologisk jordbrug, men også at drage andre vurderinger ind i billedet, fordi den til dette formål efter vor opfattelse mindre god. Jeg vil gerne anerkende, at der er også mange gode ting i rapporten, som kan bruges i anden sammenhæng, men dette har i den verserende debat været mindre interessant og har derfor stået i skyggen af vor kritik.

Vor kritik af rapporten har i hovedtræk gået på, at en række af forudsætningerne i rapporten er diskutable, og at de alle trækker konklusionen i samme retning. En stor del af disse forudsætninger er der ganske vist taget forbehold for forskellige steder i rapporten, men ingen af forbeholdene har påvirket de økonomiske beregninger, og dermed det resultat som fremkommer.

Eksempelvis fastslås det om EF-reformens betydning for beregningerne, at p.g.a. dyrkningsmæssige tilpasninger vil "....de konventionelle bedrifter ...efter alt at dømme opnå et bedre resultat, end de her gennemførte beregninger viser." Det er da en skarpsindig og udmærket observation, som forfatterne skal have ros for, men den hjælper ikke meget, når man ikke tager hensyn til den, når man kommer til den linie i rapporten, hvor facit skal stå.

Jens Overgaard ved lige så godt som vi, hvordan en rapport som denne vil blive brugt. Man kan ikke forlange af læserne, i dette tilfælde politikerne, at de skal studere detaljer i og mellem linierne i rapportens bilag, for selv at analysere sig frem til det resultat, som forfatterne var blevet bedt om at fremkomme med. Og rapportens resultat er, at meromkostningerne ved økologisk drift er på omkring 1.400 kr/ha i år og 850 kr/ha efter at EF-reformen er trådt i kraft. Og det er da også den støtte, som politikerne har lagt sig fast på. Man kan ikke forlange, at politikerne f.eks. skal opdage, at meromkostningerne ved økologisk drift i beregningerne er fordelt på bedriftens samlede areal, hvori der er indregnet omkring 20% vedvarende græs, på trods af, at støtte kun ydes til arealer, der indgår i sædskiftet. Alene dette ene beregningstekniske fif har således kostet de økologiske landmænd omkring 200 kr/ha om året. Og jeg kan intet forkert se i, at vi som faglig organisation henvender os til politikerne for at gøre opmærksom på disse små julelege, som rapporten er spækket med.

Jeg er helt enig med Jens Overgaard i, "at rapporten ikke repræsenterer hele sandheden om økologisk jordbrug". Derimod er jeg meget uenig, når han skriver, at "om resultaterne bruges eller misbruges har vi ingen indflydelse på." Forfatterne ved udmærket godt, hvem der har bestilt rapporten, hvordan den vil blive læst, og hvad den skulle bruges til. Og den slags er man som forfatter efter min opfattelse forpligtet til at tage hensyn til, og dermed ansvarlig for. Men Jens Overgaard har åbenbart en anden moralopfattelse, og det kan jeg kun beklage.

Med hensyn til de konkrete kritikpunkter af vore kommentarer til politikerne, som Jens Overgaard forsvarer i sidste nummer af ØKOLOGISK JORDBRUG, går en del på, at forbeholdene er nævnt i rapporten, hvilket er sandt, men vor kritik er jvf. ovenstående, at de ensidigt går i samme retning, og at de på trods af, at der er erkendt, ikke har fået indflydelse på beregningerne.

Vi bliver også kritiseret for, at vi har kommenteret arealanvendelsen i beregningerne. De er i rapporten tilnærmelsesvis ens i konventionel og økologisk jordbrug. Vi har derfor påpeget overfor politikerne, at økologiske landmænd i gennemsnit kun dyrker omkring 25% af arealet med reformafgrøder, mens det tilsvarende areal i konventionelt jordbrug er omkring 60%. Jens Overgaard påpeger, at disse tal er forkerte, hvis man anvender Plantedirektoratets beretning for 1992. Denne beretning var bare ikke udkommet, hverken da SJI lavede rapporten eller da vi fremkom med vor kritik, og problemet med at anvende denne statistik er, at det ikke oplyses, om industrifrø og helsæd er opgjort som reformafgrøder, foderafgrøder eller non-food afgrøder. Men hvis vi som Jens Overgaard antager, at alle disse arealer er opgjort som reformafgrøder, så er det korrekt, at det økologiske reformafgrødeareal stiger til ca 35% af arealet (svarende til ca 42% af omdriftarealet). Imidlertid vil det konventionelle reformareal i så fald stige endnu mere til 72% af arealet. Det ændrer altså ikke ved det samlede billede, og også ud fra denne beregningsmetode vil jeg derfor forvente, at økologiske jordbrug vil opnå væsentlig mindre i hektarstøtte end konventionelt jordbrug. Jeg mener derfor stadig det er forkert at vurdere effekten af reformen ud fra modelberegninger, hvor det forudsættes, at arealanvendelsen er tilnærmelsesvis ens i økologisk og konventionelt jordbrug. Hertil skal så lægges, at økologer normalt dyrker ærter i blanding med korn, hvorved man kun kan opnå det lavere korntilskud. Det er således ikke korrekt, som der står i rapporten, at økologerne har "gode muligheder for at udnytte det høje arealtilskud til ærter til modenhed". Det areal, der kan opnå det høje tilskud er på 4,1% i økologisk jordbrug mod 10,8% i konventionelt.

Der synes også at være en uenighed om vurderingen af arbejdskraftbehovet i økologisk jordbrug. Rapporten forudsætter, at konventionelt jordbrug har større arbejdskraftbehov end økologisk. Der skal nok nye undersøgelser til at belyse dette i detaljer før vi bliver enige, for mine erfaringer siger mig, at økologisk jordbrug er mere arbejdskrævende, og dette støttes af Jordbrugsøkonomisk Instituts egne undersøgelser bare to år tidligere, der konkluderede "at arbejdskraftbehovet typisk vil vokse med omkring en tredjedel ved overgang til økologisk drift (forudsat at arealet med specielt arbejdskrævende afgrøder er uændret)". Dengang var diskussionen, om økologisk jordbrug var et økonomisk bæredygtigt alternativ, og det fremgik, at det var det nok ikke bl.a. på grund af det store arbejdskraftbehov. Sandheden om arbejdskraftbehovet ligger efter min opfattelse nok et sted imellem disse to vurderinger, men mon ikke det er på tide at I på instituttet tager en intern snak og bliver enige, inden I skælder ud på os andre offentligt og bruger tallene efter forgodtbefindende alt efter det politiske ærinde.