From Anders Borgens List of Publications

Vend tilbage til:./ Return to:


Vintersæd etableret som udlæg i dæksæd

Anders Borgen

Agroøkologi

Inst. for Jordbrugsvidenskab

Den Kgl. Vet.- og Landbohøjskole

Agrovej 10

2630 Tåstrup

Tlf 3528 3529 / 5581 3518

Fax 3528 2175

E-mail: anders@ecoweb.dk

I disse år gøres der i forskningen og i praktisk jordbrug et forsøg på at øge cerealieproduktionen i økologisk jordbrug bl.a. ved at nedsætte andelen af kløvergræsmarker i sædskifterne til fordel for cerealier. Herved kommer man let i konflikt med den økologiske målsætning om at bevare jordens humus og nedsætte energiforbruget og tab af næringsstoffer.

I det konventionelle jordbrug gøres samtidig store anstrengelser på at reducere omkostningerne til jordbehandlingen for at kompensere for de faldende kornpriser i EU. I konventionelt jordbrug er dette primært opnået ved direkte såning i den forrige afgrødes stubmark. Erfaringerne herfra er, at ukrudts- og sygdomsregulering har været afhængig af pesticider, og systemet er primært afprøvet på planteavlsbrug, hvor kvælstoftilførslen har været baseret på kunstgødning. Disse metoder har kun en begrænset potentiel anvendelse i økologisk jordbrug.

På denne baggrund er der et system under udvikling til økologisk jordbrug, hvor vintersæd etableres som udlæg i en dækafgrøde på samme måde, som græs og kløver udlægges i korn. Således har jeg i 1997-8 gennemført et forsøg med at underså hvede og rug i en bygafgrøde (sort 'Texane'). Byggen blev sået i starten af april på 12 cm rækkeafstand, og vintersæden anlagt i parceller ligeledes på 12 cm rækkeafstand sået på tværs af byggens såretning. Vintersæden blev sået samme dag som byggen, bortset fra en enkelt behandling, der blev sået 10 dage senere. Tidligere års (mislykkede) forsøg med dette system har vist, at udlæg sået væsentligt senere end dæksæden går til i konkurrencen om lys, vand og næring. De efterårssåede kontrol-såninger blev sået i fræset jord. Forsøget blev anlagt i en mark drevet med et konventionelt kornsædskifte. I udlægsåret blev marken kunstgødet med 80 kg N/ha og i andet høstår blev to gentagelser gødet med 50 kg N/ha i maj, mens to gentagelser ikke modtog gødning af nogen art. I tabellen er gennemsnittet af gødningsniveauerne præsenteret. Der blev ikke anvendt pesticider i forsøgsperioden, men forsøget blev altså ikke udført under økologiske dyrkningsbetingelser, hvilket kan have haft indflydelse på bl.a. konkurrencerelationerne om f.eks. næringsstoffer.

Det fremgår af forsøget (tabel 1), at det er muligt at etablere vinterhvede ved undersåning i en bygafgrøde uden at det giver udbyttetab i forhold til efterårssået vinterhvede. Udlæget har til gengæld kostet et udbyttetab på 12-24% af dæksæden, sandsynligvis primært som følge af konkurrence om forsyningen af næringsstoffer og vand, der var ens med og uden udlæg. Økonomisk er dette udbyttetab i dæksæden af samme størrelsesorden som etableringsomkostningerne af vintersæd om efteråret. Et succesfuldt resultat er dog helt afhængig af, at man vælger en egnet sort, der ikke generer høsten af dæksæden ved at gå i skridning i udlægsåret, og i dette forsøg har sorten 'Stava' været den eneste, der har vist sig egnet. Ved at udsætte såningen af udlæget i forhold til dæksæden ser det ud til, at udbyttet i dæksæden reduceres mindre end ved såning samtidigt med dæksæden, men dette er til dels sket på bekostning af udbyttet af udlæget året efter. Forskellene har dog i dette forsøg ikke været signifikante. Stauderug ser ud til at give et højere udbytte ved undersåning end ved efterårssåning, men på bekostning af udbyttet byggen, der var udsat for meget hård konkurrence fra udlæget. Ved at høste dækafgrøden som helsæd vil en del af udlæget kunne udnyttes som foder i udlægsåret, men forsøget viser, at også dette har sin begrænsning. Foderindholdet i udlæget har ikke kunnet kompensere for den kraftige konkurrence, som f.eks. stauderugen har givet byggen (tabel 2).

Sorternes tendens til at gå i skridning i udlægsåret vil selvsagt afhænge af såtidspunktet. Ved at udsætte såningen i udlægsåret må det forventes at udbudet af egnede sorter udvides. Efterfølgende endnu uafsluttede forsøg viser, at flere sorter end Stava ser ud til at kunne anvendes også ved den tidligste såning, og at også nogle rugsorter ser lovende ud (Priesholm 1999). Disse forsøg er udlagt med ærter som dæksæd, og det ser lovende ud. Ved at anvende ærter som dæksæd må det forventes at næringsstofforsyningen til udlæget i andet høstår forbedres og at ærter bedre end byg er i stand til at kompensere for konkurencen om næring ved at øge kvælstoffikseringen.

Ved at så vintersæden som udlæg om foråret bliver problemet med frøukrudt i vintersæden reduceret, idet der ikke vil spire de traditionelle arter frem af f.eks. kamille eller valmue. Til gengæld må det forventes, at rodukrudt og vinterraps spiret i foråret vil udgøre et større problem. Slæt eller afgræsning i efteråret vil muligvis kunne reducere dette problem. Stængelbrand som følge af frøbåren smitte blev observeret i de efterårssåede parceller af stauderug, men ikke i de forårsudlagte af samme frøparti. Heller ikke stinkbrand i hvede vil normalt ikke kunne udvikle sig ved såning om foråret, men til gengæld vil fodsyge og andre sygdomme fra dæksæden kunne overføres til udlæget. Ved at vælge forskellige arter i dæksæd og udlæg, f.eks. ært og hvede vil dette problem muligvis kunne reduceres.

Markobservationer viste, at vintersæden udlagt i byg var langt kraftigere i vækst i det tidlige forår sammenlignet med de efterårssåede parceller. Dette skyldes sandsynligvis en forbedret næringsstofforsyning som følge af en mindre mineralisering og udvaskning i efteråret. Til gengæld gik en stor del af planterne til omkring skridning på grund af virus-rødsot (Barley Yellow Dwarf Virus). Ca 30% af de forårsudsåede hvedeplanter har stor set ikke givet udbytte på grund af virusangrebet, og udbyttepotentialet af vinterhveden vil således være 30% højere, hvis virusangrebet kan forhindres f.eks. ved anvendesle af tolerente sorter. Hverken den almindelige rug eller stauderugen var tilsyneladende påvirket af virusangrebet. Virus spredes med bladlus og vinterhvede sås normalt på et tidspunkt, hvor bladlusesæsonnen er ved at være forbi, og risikoen for infektion er derfor lille før april-maj i høståret. Herved når virus ikke at udvikle sig til et problem for hveden. Ved at så hveden som udlæg er risikoen for infektion i udlægsåret stort, og virus når derved at udvikle sig til en udbyttebegrænsende størrelse. Der skal dog her tages det forbehold, at hidtidige forsøg er gjort i parceller á 7 m2med en stor randeffekt, og at angreb af skadedyr ofte vil være påvirket af markstørelsen. Finske forsøg viser endvidere, at den hessiske galmyg (Mayetiola destructor) kan være et betydeligt skadedyr i med dette dyrkningssystem i Finland (Huusela-Veistola, in press).

Såning af vintersæd som udlæg i en dæksæd løser en række dyrkningsmæssige problemer, men til gengæld vil andre opstå. Om det på sigt vil have et væsentligt potentiale vil tiden vise. Potentialet ser umiddelbart ud til at være stort, men der er behov for at afprøve og undersøge systemet nærmere. Det ser i første omgang ud til, at sorternes vernaliseringkrav og tolerance overfor BYDV og eventuelt resistens overfor den hessiske galmyg er de væsentligste begrænsninger for at få systemet til at fungere tilfredsstillende.

Konklusion

Etablering af nogle sorter af vintersæd kan ske ved udsåning som udlæg i en dækafgrøde. Betingelsen for et acceptabelt udbytte i både dæksæd og udlæg er at vælge en egnet sort med så store vernaliseringskrav, at vintersæden ikke går i skridning i udlægsåret. BYDV (rødsot) og den hessiske galmyg bliver ved denne udlægsmetode væsentlige udbyttebegrænsende problemer. Metoden ser ud til at give væsentlige miljømæssige fordele i form af reduceret energiforbrug og bedre næringsstofudnyttelse i forhold til normal etablering af vintersæd.



Litteratur

Erja Huusela-Veistola, in press: Relay intercropping in Finland. Proceedings from the workshop' Integrated control in cereals' in Hungary September 1999. IOBC/WPRS Bulletin

Morten Priesholm: Planteavl med små omkostninger. Økologisk Jordbrug 27/8-1999 199:15.
Tabel 1. Forsøg med såning af vintersæd som udlæg i en bygafgrøde. Udbytter af dæksæd og udlæg ved høst til modenhed (tons/ha).
Udlæg i Byg udbytte i Byg 1997(1) høstudbytte 1998 ved undersåning høstudbytte 1998 ved efterårssåning
Vinterhvede, Stava 3,64 de 3,13 A 3,19 A
Vinterhvede, Stava, forsinket såning 4,25 bd 2,90 A
Vinterhvede, Yacht 3,68 cde 2,67 AB 3,53 A
Vinterhvede, Pepital 4,50 ab 0,42 DC ---
Vinterrug 3,46 e 1,11 BCD 1,85 ABC
Stauderug 2,00 f 2,44 AB 1,84 ABC
uden udlæg 4,82 a --- ---
(1) Høstudbyttet i byggen er målt før tørring og inkluderer høst af kerner fra udlæget, der var gået i skridning i udlægsåret. Især parceller med Pepital, og til dels Yacht og vinterrug er præget af en del våde kerner fra udlæget.




Tabel 2. Forsøg med såning af vintersæd som udlæg i en bygafgrøde. Fordeling af afgrødens biomasse mellem dæksæd, ukrudt og udlæg målt efter skridning af dæksæden.
Udlæg i Byg udbytte i byg

TS, t/ha

Ukrudt

TS, t/ha

udlæg

TS, t/ha

Total tørstof

t/ha

Vinterhvede, Stava 5.26 cd 0.66 ns 1.92 B 7.84
Vinterhvede, Stava, forsinket såning 7.78 ab 0.93 ns 0.73 CD 9.44
Vinterhvede, Yacht 7.22 abc 0.84 ns 1.40 BC 9.46
Vinterhvede, Pepital 8.31 ab 0.72 ns 2.00 B 11.02
Vinterrug 5.35 cd 0.51 ns 1.53 B 7.39
Stauderug 3.30 d 0.38 ns 3.37 A 7.05
uden udlæg 9.04 a 0.90 ns - 9.94