Projekt om alternative kornarter

Uddrag af ansøgningen til Godfred Birkedal Hartmanns Forsknings og Familiefond, som har bidraget væsentligt til finansieringen af projektet.



Nærværende ansøgning til fondens forårsmøde vedrører både ansøgning om støtte til et konkret produktivitetsfremmende udviklingsarbejde i landbruget, og ansøgning om støtte til to studierejser til internationale faglige konferencer.

Studierejserne skal ses som en faglig opkvalificering af udviklingsprojektet. Udviklingsprojektet kan godt gennemføres uden studierejserne, og studierejserne vil også være relevante for mine øvrige aktiviteter indenfor fagområdet uden støtte til udviklingsprojektet. Dette er årsagen til, at studierejserne og udviklingsprojektet beskrives uafhængigt af hinanden, selv om de fagligt hænger sammen.





Faglig baggrund

Der ses i øjeblikket en stigende interesse i alternative nicheproduktioner i den danske fødevare industri. Mikrobryggerier, gårdmøllerier, gårdbutikker m.v. dukker op som paddehatte overalt i landet, og nøgleordene er, at produkterne skal være lokalt produceret, nyeskabende på markedet, men gerne forbundet med en historie.


For at kunne fastholde den innovative tendens i fødevaresektoren er der behov for, at også råvareleverandørerne kommer med nye initiativer. Indenfor kornsektoren betyder det et behov for større diversitet i de produkter, som det primære landbrug kan levere.


Anvendelsen af kornprodukter i fødevareindustrien er ofte begrænset af manglende viden om den diversitet, som findes indenfor kornområdet, og produkter efterspørges ikke, hvis de potentielle aftagere ikke ved, at de eksisterer.


På denne baggrund vil Agrologica igangsætte et projekt, der skal afprøve og udvikle nye kornprodukter.



Projektindhold

I projektet vil forskellige kornsorter og kornarter blive prøvedyrket og opformeret med henblik på at vurdere, om der findes en mulig anvendelse for dem i danske fødevarevirksomheder, og i hvilken grad der er behov for planteforædling for at tilpasse dem til det danske klima. Disse produkter vil omfatte:


Blå-hvede og purpur-hvede. Der findes sorter af hvede, som har farvepikment i enten aleuronlaget (blå hvede) eller i perikarpen (purpur-hvede). Disse egenskaber findes i forskellige landsorter fra bl.a. Etiopien og Iraq, men er også af visse planteforædlere blevet brugt som markører i forædlingsprogrammer. I Østrig og Sydtyskland en purpurhvede ved navn Indigo blevet markedsført med stor succes på trods af, at både dyrkningsegenskaberne og bageevnen i den markedsførte sort er af moderat kvalitet. Purpurfarven er at genfinde i brød bagt af sorten, og siges at være særlig sund bl.a. på grund af indholdet af antioxidanter.


Sankt Hansrug eller Midsommerrug har tidligere været dyrket i Danmark, men er i de sidste 50 år helt udgået af produktion. Midsommerrug er karakteriseret ved at at have en meget kraftig vegetativ vækst allerede i udlægsåret, men med et stort vernaliseringsbehov, som sikrer mod blomstring før det efterfølgende forår. Midsommerrug blev dyrket efter halvbrak, d.v.s. efter en periode, hvor marken behandles mekanisk i foråret for at bekæmpe rodukrudt. Når denne behandling er overstået, vil såning af græs eller almindelige vintersæd ikke give et ordentligt udbytte. Sås der derimod midsommerrug, vil der allerede i løbet af eftersommeren og efteråret kunne høstes et rimeligt udbytte af grøntfoder, og marken kan det efterfølgende år enten høstes som grønrug eller blive stående til modenhed. Midsommerrug er tæt beslægtet med Svedjerug, som er en rugform, der blev brugt af finske indvandrere til Norge og Nordsverige helt op i begyndelsen af 1900-tallet, hvor de praktiserede det traditionelle Svedjebrug med afbrænding af skov før såning. Svedjebrug og dyrkning af midsommerrug har på nogle punkter samme dyrkningsvilkår som moderne landbrug, i form af effektiv ukrudtsforebyggelse og rigelig adgang til til plantenæringsstoffer. Det er derfor muligt, at svedjerug og midsommerrug har nogle karakterer, som kunne udnyttes i morderne landbrug.

Efter omlægningen af landbrugsstøtteordningen i EU har halvbrak igen fundet indpas i økologiske jordbrug, idet man nu kan ukrudtsbehandle mekanisk om foråret, og stadig modtage hektartilskud, hvis marken bliver tilsået før 31. maj. Til denne produktionsform vil midsommerrug på husdyrbrug muligvis være konkurrencedygtig med andre afgrøder.

Der er i møllerikredse en stigende interesse for dyrkning af svedjerug, fordi rugbrød bagt af svedjerug har mere smag end brød bagt af almindelig rugmel. Den sort, som dyrkes i Danmark har meget små kerner, og et meget lavt udbytte. Der er imidlertid betydelig forskel på forskellige sorter af midsommerrug, og det er ikke givet, at alle sorter har de samme svagheder. Eksempelvis er der i Nordisk Genbank accessioner med en gennemsnitlig tusindekornsvægt dobbelt så stor, som den aktuelt anvendte sort. På denne baggrund vil det være relevant at undersøge, om dyrkningen svedjerug og midsommerrug kunne forbedres ved anvendelsen af andre sorter.


Flerårig hvede og rug. Der findes sorter af både rug og hvede, som er flerårige i deres vækstform. Det vil sige, at det udviser genvækst efter høst. På den måde kan der høstes korn på den samme afgrøde i flere år på samme måde som i en græsfrømark. Amerikanske erfaringer anbefaler at dyrke flerårigt korn med meget lavt plantetal, og forventer en holdbarhed på omkring 3 år, især afhængig af ukrudtsreguleringen. På denne måde er der mulighed for at gennemføre en reduceret jordbehandling på helt andre vilkår end den traditionelt anvendte.



Emmer og énkorn er kornarter, som har været dyrket i Danmark i oldtiden. Der dyrkes nu igen emmer og énkorn i mindre mængde til bl.a. Bageriet Aurion og andre mindre møllerier, og efterspørgslen er stigende, idet blandt andet bryggerierne er interesseret i disse afgrøder til ølbrygning på baggrund af den succes, som især emmer-øl har fået i Tyskland. Imidlertid er sortsudbuddet i Danmark meget snævert, hvor der dyrkes 3 meget ens sorter af énkorn og kun to sorter af emmer. Sorternes oprindelse er ukendt, og sandsynligvis ikke dansk. I blandt andet Ungarn er der startet indsamling og forædling af disse arter, og det har vist sig, at forskellene mellem accessionerne i forskellige genbanker er langt større end forventet. Eksempelvis findes sorter énkorn med op til 50% gluten, og andre sorter, som er praktisk talt glutenfri. De erfaringer, som vi hidtil har med dyrkning af emmer og énkorn i Danmark er således langt fra dækkede for variationen indenfor arterne, fordi sortsudbuddet i Danmark er så snævert.

En væsentlig ulemple ved emmer og énkorn er det forhold, at avnerne er fastsiddene på kernerne på samme måde som spelt. Kornet skal derfor afskalles inden det kan anvendes til mel. Emmer er meget nært beslægtet med den nøgenfrøede durum-hvede, som nærmest kan betegnes som ”nøgen emmer”. I Tjetjenien har man tidligere fundet enkelte nøgenfrøede énkorn, som betegnes som Triticum sinskajae i modsætningent til den normale énkorn, der hedder Triticum monococcum. Interessen for Triticum sinskajae har hidtil været begrænset, fordi denne form har en tendens til sterilitet i toppen af akset, og udbyttet derfor er begrænset, men en mutation opstået i en japansk énkorn ser ud til ikke har bære denne ulempe. Derved kan grunden være lagt for dyrkning af den eneste diploide nøgenfrøede hvedeart.

Hirse blev dyrket i Danmark i broncealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. I dag er det danske klima igen blevet varmere, hvilket blandt andet ses i øget dyrkning af majs. Importeret hirse sælges til gode priser som fuglefoder, men en særlig anvendelse kunne også være i maltindustrien, idet hirse egner sig udmærket til ølproduktion. Der er flere steder i både Danmark og vore nabolande blevet dyrket hirse til modenhed med succes, men der er ikke overblik over de forskelige sorters egnethed i det danske klima.


Sorghum er ligesom hirse og majs en tropisk plante, men i Origon, USA er der forædlet sorghum, som har klaret tilfredsstillende sig under forhold, der svarer til dansk klima. Det drejer sig især om ”sukker-sorghum”, altså planter, der dyrkes ligesom sukkerrør, idet de har en meget sukkerholdig stængel, som kan spises ligesom slik, eller presses til saft.


Hejre er i dag mest kendt som græsukrudt, eller som græsmarksplante, men tidligere var hejre en vigtig bestanddel af rugmarkerne. I mange rugmarker i 1800-tallet var udbyttet af hejre i ”rugmarkerne” større end udbyttet af rug. Man har hidtil troet, at de historiske beskrivelser af hejreindholdet i rugmarkene drejede sig om rughejre (Bromus secalis), som nærmest må betegnes som et meget veltilpasset ukrudtsgræs, men arkæologiske fund og botaniske studier tyder på, at det i virkeligheden har været Bromus grossus, der har været den dominerende art. Bromus grossus troede man tidligere var en særlig kulturtilpasset underart af rughejre, og man troede, at den var uddød. Imidlertid har man for få år siden genfundet Bromus grossus i Tyskland, og det viser sig at være en selvstændig art, som udviser mere karakteristiske kulturtræk end rughejren, især i form af større kerner og mindre spildsomhed. Dermed har man genfundet en kornart, som ikke har været dyrket i Danmark i over 100 år, og som vi ikke kender det dyrkningsmæssige potentiale af. Når historiske beretninger fra Danmark siger, at planten i blanding med rug har bidraget med over 50% af udbyttet på trods af, at rugen dengang var 2-2½ meter høj, og hejren højst er 50-70 cm høj, tyder det på, at hejren har et betydeligt udbyttepotentiale. Bageegenskaberne og maltningsegenskaberne af hejre er ukendte, men hejre har historiske været brugt både til brødfremstilling og i maltindustrien, og i al fald har hejren et betydeligt potentiale som ”historie-fortæller” som den eneste kornart, der er naturligt hjemmehørende i Europa.



De fleste af de omtalte sorter og arter findes kun tilgængelige i genbanker og forskningsinstitutioner, hvor man kun kan få ganske få frø stillet til rådighed for det videre arbejde, typisk 100-200 frø. Planlægningen i arbejdet med de pågældende arter må tage udgangspunkt i dette forhold. Projektet er derfor planlagt som et flerårigt projekt. Det første års arbejde vil derfor bestå i at fremskaffe materialet og opformere det, men det vil ikke være muligt efter et enkelt års opformering at skaffe materiale nok til en egentlig dyrknings- eller kvalitetsvurdering.

Flere af sorterne/arterne er vinterformer, men ved at udså dem med hånd i det meget tidlige forår før normal såtid vil de forventeligt opnå tilstrækkelig vernalisering til at kunne høstes til modenhed allerede i 2007. Afgrøderne vil blive håndhøstet og renset. 2-5 af de mest lovende sorter/accessioner indenfor hver art vil blive udvalgt til dyrkning igen i 2008.


I 2007 vil der blive dyrket til opformering:


I alt: 11 arter/typer 100 sorter/accessioner


I 2008 vil der, om alt går vel, være materiale nok til såning af 3-5 m2, og et udbytte herfra på et par kg af de udvalgte sorter. Dette vil være tilstrækkeligt til at give en indledende bedømmelse af dyrkningsegenskaberne og en simpel kvalitetsanalyse af bageegenskaberne.