Udlæg af vintersæd i vårsæd til reduceret jordbehandling i økologiske jordbrug

Formålet med projektet er at udvikle dyrkningssystemet med reduceret jordbehandling ved undersåning af vintersæd i en dæksæd af vårsæd.

R.3 Baggrunden for projektet (max. 2 sider):

Reduceret jordbehandling vinder stadig frem som dyrkningsform i landbruget. Baggrunden for dette er bl.a. ønsket om at reducere omkostningerne til jordbehandling, men også af miljømæssige grunde, idet dyrkningsformen medfører lavere energiforbrug, bevarelse af jordens humusindhold og reducering af næringsstoftabet ved udvaskning og partikelerosion.

Reduceret jordbehandling er i konventionelt jordbrug primært kommet til udtryk i form af direkte såning i stubben af den tidligere afgrøde. Ved denne etableringsform er det nødvendigt at erstatte den mekaniske ukrudtsbehandling med en øget anvendelse af kemisk bekæmpelse, primært RoundUp. Dette er ikke en mulighed i økologisk jordbrug.

I økologisk jordbrug forsøges det at opnå fordelene ved reduceret jordbehandling ved at nedsætte frekvensen af pløjningskrævende afgrøder i sædskiftet til fordel for øget andel af kløvergræs. Der er dog et ønske om at øge andelen af korn og proteinafgrøder i sædskiftet i økologisk jordbrug, hvilket kan medføre øgede dyrkningstekniske og miljømæssige problemer. Der ligger således en udfordring i at løse de dyrkningstekniske og miljømæssige problemer i forbindelse med at kunne erstatte kløvergræs med en reduceret jordbehandling i korndyrkningen.

Med dette udgangspunkt er flere begyndt at udvikle et system, hvor vintersæd bliver etableret som udlæg i den foregående afgrøde i stedet for at blive etableret som hovedafgrøde i et nyt såbed i efteråret. Etableringen af hveden bliver således udført på samme måde som etablering af græsudlæg. Herved undgår man 3 af de væsentligste problemer i normal vintersæddyrkning:

1) kvælstofudvaskning, som følge af omsætning af afgrøde- og gødningsrester fra den foregående afgrøde

2) energiforbrug til især pløjning og såbedstilberedning, men også ukrudtsharvning i vintersæden

Vintersæd kræver en kuldeperiode for at kunne blomstre og sætte aks. Dette såkaldte vernaliseringsbehov er dog meget forskelligt i de forskellige sorter, og mange sorter kræver så lille kuldeperiode, at de kolde nætter i foråret efter såning er nok til at planten samme år sætter aks. Sådanne planter vil visne og dø efter høst allerede i udlægsåret. For sortene på den danske sortsliste er der i dag ingen systematisk viden om vernaliseringsbehov og lignende karakterer, som er afgørende for sorternes evne til at indgå i et dyrkningssytem, hvor vintersæden udsås som udlæg om foråret. Denne viden er afgørende for at få dette dyrkningssystem til at fungere og blive videreudviklet.

Hidtidige erfaringer og forsøg viser endvidere, at der også kan opstå andre dyrkningsproblemer, bl.a. visse skadegørere, som ved normal etablering sjældent udgør problemer, kan blive alvorlige, bl.a. BYDV (Rødsot/Barley Yellow Dwarf Virus) og den hessiske galmyg (Mayetiola destructor). Heller ikke resistens og modtagelighed for disse skadegørere er kendte sortsegenskaber. Selv om den hidtidige presseomtale af dyrkningssystemet har givet en række henvendelse fra landmænd, der gerne vil afprøve systemet, kan dette endnu ikke anbefales. Der foregår ikke længere forskning i dette dyrkningssystem i Danmark.

Såtidspunktet har indflydelse på blandt andet kuldeperiodens længde i foråret, hvilket påvirker sorternes vernalisering. Den hidtidige erfaring er, at dæksæd og udlæg skal sås samtidig for nogle sorter for at få succes, mens andre sorter til udlæg skal sås 1-2 uger efter dæksæden for at undgå at dæksæden kvæles af udlægget.

Når jorden ikke bearbejdes efter høst er mængden af fremspiret ukrudt i efteråret minimalt. Til gengæld er græs og andet flerårigt ukrudt af større betydning end i efterårssået vintersæd. Der er derfor behov for at afklare mulighederne for mekanisk urkudtsregulering i udlægsåret.

Mineraliseringen af næringsstofer i efteråret bliver minimeret ved at undgå jordbearbejdningen, ligesom udvaskningen bliver minimeret i kraft af det veletablerede udlæg. Næringsstofbehovet i vintersæden bliver derfor væsenforskelligt fra traditionel vindersæddyrkning. Der er behov for at afklare næringsstofbehovet til afgrøden under den ændrede etableringsmåde.

Det er velkendt, at den optimale plantetæthed af vintersæd er afhængig af såtidspunktet. Der er derfor behov for at bestemme den optimale plantetæthed for vintersæd etableret om foråret, ligesom der er behov for at bestemme den optimale plantetæthed for dæksæden.

R.4 Projektets nyhedsværdi (max. 10 linjer):

Der er tidligere udført indledende forsøg, der viser, at det principielt er muligt at dyrke vintersæd som udlæg i dæksæd. Der har dog manglet viden om sortsegenskaber og skadegørere, og systemet har derfor været behæftet med så stor usikkerhed, at det ikke har kunnet anvendes i praksis. Dette projekt vil forsøge at rette op det denne manglende viden.

R.5 Projektets indhold (max. 5 sider, dog forskningsprojekter max. 10 sider):

(For hver fase/milepæl beskrives formål, indhold og forventede resultat)

Projektet inddeles i tre delprojekter.

Delprojekt 1 er alene eksperimentel og vil identificere sorter, der egner sig til dyrkningsformen. Projektet vil screene vintersædssorter for deres egnethed til denne etableringsmetode. Der vil blive fokuseret på: 1) Vernaliseringskrav, 2) evne til genvækst efter høst og 3) tolerance overfor BYDV. Sorter vil blive udsået med i enkeltrækker i 4 gentagelser, i alt 1000 planter pr. sort. 75 udvalgte sorter primært fra den danske sortsliste vil blive testet. Forsøget vil blive etableret i en dæksæd af lupin.

Delprojekt 2 er alene eksperimentel og vil udvikle systemet ved i dyrkningsforsøg at afprøve muligheden for at optimere såtiden, ukrudtsbehandlingen, plantetæthed, gødningsstrategi. Parceller af vinterhvede vil blive udsået i byg, ært og lupin for at afklare forskellige dæksædsafgrøders påvirkning af den undersåede vintersæd. Parceller vil blive sået på forskelligt tidspunkt for at afklare såtidens betydning for etableringen. Parceller vil blive sået med forskelligt plantetal for at afklare betydningen af dette. Forsøg i dette delprojekt vil blive sået med parcelsåmaskine i 1½ x 6m parceller i 3 gentagelser og høstet med parcelhøster med udbyttemåling af kerneudbyttet. Forsøgene vil blive observeret med hensyn til ukrudtsudvikling og gødningstilstand.

Delprojekt 3 er desk research, og vil sammenstille resultaterne, relatere det til andre igangværende projekter og formidle dem skriftligt og mundtligt ved seminarer m.v.

Forsøgene vil blive etableret i foråret 2004, med høst i august 2005

Forsøgene vil blive gennemført på Mørdrupgård, hvor der er indkøbt en række forsøgs-maskiner, bl.a. parcel-såmaskine, forsøgsmejetærsker, forsøgsrenseri m.v., således at gården i dag råder over fuldt udstyr til at kunne gennemføre denne type forsøg med eget udstyr.

Udover ansøger, Per Grupe, vil en forsøgstekniker og ph.d. Anders Borgen blive inddraget i projektet i forbindelse med udførelse, vejledning og opgørelse af forsøgene.

(Vurdering af forventninger til projektet, herunder projektets betydning for branchen)

Efter gennemførelse af forsøgene vil det blive afklaret, hvilke sorter, der bedst er egnet til dyrkning af vintersæd ved undersåning i en dækafgrøde. Det vil blive afklaret, hvilken dækafgrøder, der bedst egner sig til formålet, hvilket såtidspunkt, det bedst egner sig til de forskellige dækafgrøder. Endvidere vil der blive indhøstet dyrkningserfaringer, som kan være værdifulde i det videre arbejder med udvikling af systemet.

Med disse resultater vil det muligvis blive muligt at indlede en kommerciel dyrkning af vintersæd med denne dyrkningsmetode. Dette vil resultere i en række positive miljømæssige effekter, og på sigt også økonomiske fordele.